Sen afklaring om arveregler giver anledning til usikkerhed

Fra nytår bliver den såkaldte arveafgift øget, men en ny model, som skal skabe gennemsigtighed i de nye regler, vil først træde i kraft to år senere. Dansk Industri foreslår at vente med afgiftsforhøjelsen, men minister afviser at sætte den på hold.
"Denne her slags usikkerhed bør der ikke være for virksomheder. Man bør få det afklaret hurtigst muligt, og det burde ikke være nødvendigt at være så lang tid om det," siger Jenny Braat, direktør for Danske Maritime, til Børsen. | Foto: Jens Dresling
"Denne her slags usikkerhed bør der ikke være for virksomheder. Man bør få det afklaret hurtigst muligt, og det burde ikke være nødvendigt at være så lang tid om det," siger Jenny Braat, direktør for Danske Maritime, til Børsen. | Foto: Jens Dresling

Regeringen vil øge afgiften på generationsskifte i familieejede virksomheder fra 6 pct. til 15 pct. i 2020. Men en mere gennemsigtig model for den måde, virksomhederne værdiansættes på, vil først kunne træde i kraft i 2022, to år efter, afgiftssatsen er blevet sat op.

Det skriver Børsen.

Dansk Industri og direktør for Danske Maritime peger over for Børsen på, at usikkerheden vil medføre problemer, og at regeringen bør vente med at øge afgiftssatsen til efter, at de nye arveregler er afklaret og mere simple.

"Denne her slags usikkerhed bør der ikke være for virksomheder. Man bør få det afklaret hurtigst muligt, og det burde ikke være nødvendigt at være så lang tid om det," siger Jenny Braat, direktør for Danske Maritime, til Børsen.

Skatteminister Morten Bødskov (S) afviser over for mediet at sætte afgiftsforhøjelsen på hold trods DI's forslag og tilføjer, at gennemsigtige regler ikke vil give anledning til, at virksomhedsejerne slipper billigere i skat.

Revisorer raser over nyt angreb på ejerledere

Avk-ejer langer ud efter ny arveafgift: "Det betyder, at jeg bliver ved, indtil jeg er 79 år" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også