Danmark sakker bagud på omstillingsviljen: Minister lover mere fokus på området

I Danmark halter det med at omstille sig på et arbejdsmarked under globalisering og digitalisering, viser en ny rapport. Resultatet kalder på mere opkvalificering fra regeringens side, lyder det fra minister til Børsen.
"Vi vil lave en egentlig opkvalificeringsreform, som både vil hjælpe ledige og folk i job - der ikke har trukket på uddannelseskontoen som unge – med at efteruddanne sig," siger Peter Hunmelgaard (S) til Børsen. | Foto: Tariq Mikkel Khan
"Vi vil lave en egentlig opkvalificeringsreform, som både vil hjælpe ledige og folk i job - der ikke har trukket på uddannelseskontoen som unge – med at efteruddanne sig," siger Peter Hunmelgaard (S) til Børsen. | Foto: Tariq Mikkel Khan

En ny global rapport fra Boston Consulting Group viser, at danskerne sakker bagud, når det kommer til omstillingsparatheden på et arbejdsmarked præget af globalisering og digitalisering. Det skriver Børsen.

Tallene viser blandt andet, at færre danskere sammenlignet med andre lande er villige til at skifte karrierespor og lære nye kompetencer, hvis det skulle blive nødvendigt for at forblive skarpe på arbejdsmarkedet.

Det kalder på et skarpere fokus på opkvalificering fra S-regeringens side, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til Børsen og lover, at der kommer stort fokus på området de kommende år:

"Vi vil lave en egentlig opkvalificeringsreform, som både vil hjælpe ledige og folk i job - der ikke har trukket på uddannelseskontoen som unge – med at efteruddanne sig. Deres kompetencer skal matche udviklingen, og så flest muligt kan være en del af arbejdsmarkedet i længere tid," siger Peter Hummelgaard og påpeger på, at regeringen allerede har taget flere skridt mod udviklingen.

I efteråret afsatte regeringen 100 mio. kr. til opkvalificering af ufaglærte, for at styrke den såkaldte jobrotationsordning, mens ufaglærte næste år bliver tilbudt et uddannelsesløft inden for områder med mangel på arbejdskraft på 100 pct. dagpengesats.

Flere partier mener imidlertid, at der skal mere til end aftalen om at afsætte 100 mio. kr. til opkvalificering. Blandt andet De Radikale:

"Aftalen er første skridt, men der skal meget mere til," lød det i efteråret fra De Radikales beskæftigelsesordfører Samira Nawa.

Regeringen afsætter 100 millioner kroner til opkvalificering af ufaglærte

Minister vil rette op på skæve ressourceforløb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også