En del af Watch Medier

PolicyWatchonsdag1. februar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Christiansborg
  • EU
  • Virksomheder
  • Region/Kommune
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Christiansborg
  • EU
  • Virksomheder
  • Region/Kommune
  • Global
  • Mennesker
16.01.2020kl. 12.35

Olieindustriens flammer forurener fire gange mere i Danmark end i Norge

Modsat nabolandet Norge stiger udledningen fra afbrænding af naturgas i den danske olieindustri. En bekymrende udvikling, mener Rådet for Grøn Omstilling, som lægger op til handling. "Vi kan aldrig ramme norsk niveau," siger oliebranchen.
Flammen fra gas-flaring er et karakteristisk, men ikke uproblematisk kendetegn ved et oliefelt. Her er det Siri-platformen, der brænder gas af. | Foto: Magnus Holm/Politiken/Ritzau Scanpix
AF MATHIAS JULIUS FALKENGAARD OG MAZ PLECHINGER

Produktionen af olie og gas i Danmark er faldet markant de senere år. I 2018 blev der blot produceret godt 10 mio. standard kubikmeter olieækvivalenter fra den danske del af Nordsøen, eller 60 pct. mindre end 10 år tidligere. Alligevel blev der brændt mere gas af fra platformene via såkaldt flaring end i 2009.

Udviklingen står i kontrast til Norge. Her er olie- og gasproduktionen i samme periode kun faldet 5 pct – men til gengæld er afbrændingen af gas nedbragt med 38 pct.

Det betyder, at der i 2018 blev udledt 4,5 gange så meget CO2 fra flaring i forhold til produktionen, som der blev i Norge. Det viser beregninger, EnergiWatch har lavet på baggrund af tal fra Energistyrelsen og Oljedirektoratet.

Flaring en betragtelig kilde til global opvarmning. Ikke kun på grund af selve CO2-udslippet, der i 2018 var 189.660 ton fra de danske platforme, svarende til 0,6 pct. af den samlede danske udledning.

Forskning viser tillige, at afbrændingen udleder sod, hvilket har ødelæggende konsekvenser for miljøet. Ikke mindst på Arktis, hvor de sorte kulpartikler sætter sig på isen og bidrager til dens nedsmeltning.

Fakta: Flaring

  • Flaring kan betegnes som bevidst afbrænding af naturgas.
  • Både i Danmark og Norge har flaringen sikkermæssig karakter.
  • Hvis der ikke flares, kan det f.eks. i sidste ende føre til eksplosioner.
  • Flaring antages at kunne reduceres ved hjælp af tekniske og operationelle tiltag.
  • På verdensplan er flaring en stor klimamæssig udfordring, og Verdensbanken estimerer, at de mængder gas, som bliver spildt hvert år, kunne dække hele Afrikas elektricitetsbehov.
  • I Danmark blev der i 2018 udledt 189.660 ton CO2 fra flaring, svarende til ca. 0,6 pct. af de samlede danske CO2-udledninger.
  • Den samlede flaring i Danmark er faldet meget i forhold til for 20 år siden. Udledningen i 2018 kom fra et flare-tal på 87 mio. kubikmeter gas. Til sammenligning toppede flaringen i i 1999 med 386 mio. kubikmeter.
  • Flaring reguleres via Undergrundsloven, mens udledningen herfra er omfattet af CO2-kvoteloven.
  • Andre steder i verden er flaring-udledninger markant større. Værst ser det ud i Afrika, mens også Asien ligger over det globale gennemsnit.
  • Europa er alt i alt den verdensdel, der flarer mindst.
Kilder: Verdensbanken, Oljedirektoratet, Total, Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Energistyrelsen og Det Internationale Energiagentur

Ikke tilladt i Norge

Forskellen mellem Danmark og Norge kommer bag på Nordeas mangeårige olieanalytiker Thina Saltvedt, der i dag er seniorrådgiver i Nordeas afdeling for bæredygtige finanser. Ifølge hende er der ingen afgørende teknisk forskel mellem nabolandene, der kan forklare, hvorfor der brændes så meget mere gas af på danske platforme.

"Den danske og norske olieindustri har langt hen ad vejen samme udgangspunkt for at nedbringe udledningen, og flaring er et spørgsmål, som man er opsat på i begge lande. Derfor synes jeg, at det er ret overraskende, at der er så stor forskel," siger hun.

"Egentlig burde det slet ikke være et tema, for i udgangspunktet skal der ikke flares overhovedet. Derfor har der også været ekstremt strikse regler for det længe i Norge, og det er nok der, forskellen ligger," føjer hun til.

I Norge er det faktisk forbudt at flare.

Når afbrændingen alligevel forekommer i Norge, hænger det sammen med, at olieselskaberne i sikkerhedsrelaterede nødstilfælde får lov at brænde overskydende gas af. Det sker f.eks., når der er risiko for ekplosioner, hvis ikke gassen brændes af på en kontrolleret måde.

For mig ser det ud som om, at der simpelthen ikke har været tilstrækkelig fokus på de her udledninger.

Claus Ekman, direktør, Rådet for Grøn Omstilling

Kræver forklaring

Den danske oliebranche har det seneste år adskillige gange hævdet, at den danske olieproduktion er verdens mindst CO2-intensive. Det sker med henvisning til en undersøgelse fra Stanford University, hvor Danmark rangerer blandt de olieproducerende lande i verden, der udleder mindst i forbindelse med indvinding af olie og gas.

Derfor er det også iøjnefaldende, at udlednings-tendensen fra flaring går den gale vej. Det mener Claus Ekman, som er direktør for miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling.

"Jeg synes, det er bekymrende at se, at CO2-udledningerne fra de danske platforme ikke ser ud til at mindskes. Særligt, når det er over en tiårig periode, hvor produktionen er reduceret voldsomt. For mig ser det ud som om, at der simpelthen ikke har været tilstrækkelig fokus på de her udledninger," siger han og fortsætter:

"Den tydelige forskel på udviklingen i Danmark og Norge forstærker min bekymring. Det lugter lidt af, at den danske oliebranche ikke har været ordentligt oppe på beatet her."

Fem veje til at nedbringe flaring

Palzor Shenga, analytiker ved konsulenthuset Rystad Energy, har til EnergiWatch leveret fem bud på, hvordan den danske olieindustri kan få mindsket sine udledninger fra flaring:

  1. Brug i stedet gassen som brændstof. Det vil nedbringe CO2-fodaftrykket, og samtidig giver det selskaberne mulighed for at få grøn støtte.
  2. Gen-injicer gassen til forbedret olieudvinding (EOR). Det vil øge produktiviteten.
  3. Lav et internt CO2-prissystem. Det vil sætte en monetær værdi på CO2-udledninger, som selskaberne så må tage højde for, når de træffer investeringsbeslutninger.
  4. Omdan gassen til metanol, som er lettere at arbejde og billigere at konvertere. Det er cirka 25 pct. billigere at konvertere metanol end LNG (flydende, nedkølet naturgas, red.)
  5. Lav et politisk, grønt initiativ. Den danske regering overvejer lige nu, om den verserende 8. udbudsrunde for nye olie- og gaslicenser skal aflyses. En sådan beslutning kunne være et initiativ i omstillingen mod grønnere energiformer.

Kilde: Rystad Energy

Ud af de samlede danske drivhusgasemissioner, udgør flaring offshore omkring 0,6 pct. Er det ikke til at leve med?

"Nej, det mener jeg bestemt ikke. Hvis du ser på, hvor ambitiøse vores klimamålsætninger er, så kan vi ikke bare sige, at 0,6 pct. her og der, det går nok. Vi skal sætte ind over det hele. Ellers når vi aldrig i mål," siger Claus Ekman.

Han påpeger, at den norske olieindustri godt har kunnet reducere udledningerne. Derfor vil han nu have aktørerne på dansk sokkel til at forklare sig.

"Jeg synes, at den danske oliebranche skal kontakte deres norske kolleger for at forstå, hvordan de har vendt udviklingen. Og så mener jeg også, at den bør komme op med en forklaring på, hvorfor det forholder sig, som det gør. Derfra må man vurdere, om det er noget, som branchen selv kan tackle, eller om der skal indføres strengere regulering på området," mener direktøren for Rådet for Grøn Omstilling.

Selvfølgelig skal vi blive bedre - det skal vi altid.

Olie Gas Danmark

Ingen rutine-flaring

EnergiWatch har talt med Martin Næsby, adm. direktør for brancheorganisationen Olie Gas Danmark. Olie Gas Danmark er siden vendt tilbage med reviderede citater.

Brancheorganisationen påpeger, at der på dansk sokkel produceres forholdsvist mere olie end på norsk. Flaring forekommer hyppigere i forbindelse med olieproduktion, hvor gassen er et biprodukt.

I 2018 bestod 62 pct. af indvindingen i Danmark af olie, mens det tilsvarende tal var 39 pct. i Norge, hvilket dog var den laveste andel af olie nogensinde.

Blandt andet derfor mener branchens politiske talerør ikke, at det er muligt direkte at sammenligne produktionen i Danmark og Norge.

"Det går også den rette vej i Danmark – men vi kan aldrig ramme norsk niveau, fordi vores felter er langt mindre og fordi vi producerer mest olie og nordmændene mest gas. Man kan ikke sige, at fordi produktionen falder meget, så skal flaringen svare til det fald. Sikkerhedsflaringen er uafhængig af produktionens størrelse, og vi har afskaffet den rutinemæssige flaring. Man kan ikke lave en direkte kobling mellem produktionsvolumen og flaring," lyder det i et skriftligt svar fra Olie Gas Danmark.

Men er det ikke et problem, at den relative flaring stiger?

"Nej – for det handler ikke om, at vi ikke præsterer. Men selvfølgelig skal vi blive bedre – det skal vi altid. Derfor er det også noget af det, vi arbejder med. Men det er også værd at bide mærke i, at der har været flere udbygninger i Norge, så de har nogle nyere platforme. Det er en anden industri i Norge, end det er i Danmark," skriver Olie Gas Danmark.

Brancheorganisationen hæfter sig desuden ved, at de absolutte flaring-tal i Danmark er faldet lidt over de seneste år.

Set over en tiårig periode har afbrændingen imidlertid ligget i samme leje. I 2009 lå den faktisk lidt lavere med 85 mio. kubikmeter.

Martin Næsby ville i interviewet med EnergiWatch ikke fremsætte mål for, hvor meget branchen skal reducere flaring fremadrettet.

Effektivisering skal dæmpe ilden

Efter overtagelsen af Mærsk Olie og Gas er det i dag den franske oil major Total, som bærer ansvaret for hovedparten af de danske olieaktiviteter. Ud af 16 aktive oliefelter er Total operatør på 15.

Olieselskabets chef for nordsøinstallationer, Bernhard Reith, understreger, at det ikke er muligt at udrydde flaring af naturgas. Dertil er flammernes sikkerhedsfunktion for vital for mandskab og anlæg.

Men noget både kan og skal der gøres for at mindske udledningerne, hvis det står til den toneangivende producent.

"En stabil produktion er væsentlig for at minimere udledninger, og i 2019 har vi forbedret vores operationelle effektivitet med 5 pct.," lyder det i et skriftligt svar fra Bernhard Reith.

"Samtidig er vi i gang med at optimere vores nordsøinstallationer for at gøre produktionsprocessen mere effektiv og derigennem opnå større reduktioner af vores udledninger - også fra flaring," forsikrer han.

(Denne aritkel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix/Politiken
Christiansborg

Center for Cybersikkerhed hæver trusselsniveauet

Center for Cybersikkerhed har hævet trusselsniveauet for cyberaktivisme fra middel til høj. (Opdateret) 
  • Center for Cybersikkerhed forventer flere overbelastningsangreb: "Det er en del af normalbilledet"
  • Seks initiativer skal styrke cybersikkerhed i vandsektoren
Foto: Jens Dresling
Region/Kommune

Københavns Kommune tog nyt it-system i brug trods manglende sikkerhedsgodkendelse

Kommissionsformand Ursula Von der Leyen præsenterer ny energi-plan i morgen | Foto: Markus Schreiber/AP/Ritzau Scanpix
EU

EU vil skyde 170 mia. euro efter grønne teknologier

Foto: Miriam Dalsgaard
Christiansborg

Fødevarestyrelsen kan ikke nå at behandle sager om greenwashing

Foto: Thomas Borberg
EU

Implementering af drikkevandsdirektiv forsinkes i mange måneder

For abonnenter

LNG-terminal i Tyskland | Foto: Michael Sohn/AP/Ritzau Scanpix
EU

EU hyrer firma til fællesindkøb af gas

Læs også

Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
Region/Kommune

Borgerpanel er negativt stemt over for havneudvidelse

I et borgerpanel i Aarhus – nedsat af byrådet – er flere modstandere af en kommende havneudvidelse, men politikerne holder fast.

For abonnenter

Energiminister Lars Aagaard, erhvervsminister Morten Bødskov og USA's ambassadør er mødtes for at indlede et samarbejde, der skal sætte gang i grøn vækst. | Foto: BO AMSTRUP/Bo Amstrup
Christiansborg

Danmark og USA vil indlede nyt samarbejde om grøn vækst

Nyt samarbejde mellem Danmark og USA skal fremme både grøn vækst og finde nyt potentiale for de danske virksomheder i forbindelse med USA’s nye kæmpepakke til grøn omstilling. 

For abonnenter

Lars Rohde stopper ved udgangen af januar som nationalbankdirektør for at gå på pension. Siden midten af 1980'erne har han befundet sig i toppen af den danske finanssektor. | Foto: Jens Dresling
Fokus

Held og tilfældets magt har bidraget til nationalbankdirektørs 40 år i finanssektorens top

1. februar bliver slutdatoen på en karriere, der i mere end tre årtier har bragt Lars Rohde ind i landets mest magtfulde cirkler. Men meget er kommet til ham ved held og tilfældighed.

For abonnenter

Seneste nyt

  • Implementering af drikkevandsdirektiv forsinkes i mange måneder – 31. jan.
  • Borgerpanel er negativt stemt over for havneudvidelse – 31. jan.
  • Fødevarestyrelsen kan ikke nå at behandle sager om greenwashing – 31. jan.
  • Sundhedsdatastyrelsen præsenterer ny strategi – 31. jan.
  • Københavns Kommune tog nyt it-system i brug trods manglende sikkerhedsgodkendelse – 31. jan.
  • EU vil skyde 170 mia. euro efter grønne teknologier – 31. jan.
  • EU hyrer firma til fællesindkøb af gas – 31. jan.
  • Center for Cybersikkerhed hæver trusselsniveauet – 31. jan.
  • Danske virksomheder skal starte eksportmotoren efter lav vækst – 31. jan.
  • Tidligere miljøminister vil have planer for energiparker til sommer – 31. jan.
Flere nyheder

Watch Job

  • Centerdirektør til Sønderborg

  • Tilbudschef - NCC Renovering Vest

  • Jurister søges til Corporate Legal i Danmarks Eksport & Investeringsfond

  • Business Change Manager til implementering af fremtidens togs uddannelsesprojekter

  • Business Intelligence Specialist

Se flere jobs

Kolofon

PolicyWatch
Søg

Sektioner

  • Christiansborg
  • EU
  • Virksomheder
  • Region/Kommune
  • Global
  • Mennesker
  • Sitemap
  • RSS feeds

Nyhedschef

Nicolai Raastrup

nicolai.raastrup@watchmedier.dk

Tlf.: +45 33308388

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7127

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7127

Job

Abonnement

Prøv PolicyWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

policywatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7127

Læs mere om abonnement her

Adresse

PolicyWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8309

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © PolicyWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
PolicyWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge