Medie: Nye olielicenser vil øge Danmarks udledninger markant

Hvis regeringen lader 8. udbudsrunde om ny oliejagt gå igennem, vil det give CO2-udledninger på 6,2 mio. ton frem mod 2050. Det viser beregninger, som Energistyrelsen har sendt til Information.
Foto: Magnus Holm/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Magnus Holm/Politiken/Ritzau Scanpix

Nye beregninger, som er foretaget på et "meget usikkert og foreløbigt" grundlag, viser, at Danmarks CO2-udledninger vil stige med 6,2 mio. ton CO2 frem mod 2050, hvis regeringen beslutter at tildele nye olielicenser som led i 8. udbudsrunde.

Det er Energistyrelsen, der har sendt beregningerne til Information via Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

"Det er en betragtelig merudledning, vi taler om her. Det viser endnu en gang, at hvis vi gennemfører den 8. udbudsrunde, så tager vi ikke det globale ansvar, som verden lige nu skriger på," siger Mads Flarup Christensen, generalsekretær for Greenpeace Norden, til avisen.

Undersøger konsekvenserne

Det er snart et år siden, at Energistyrelsen kunne meddele, at den havde modtaget fem ansøgninger fra olieselskaber, som vil bore efter olie og gas i den danske undergrund. Ansøgningerne er fordelt på de fire selskaber Total, Mol Dania, Lundin Norway og Ardent Oil.

På det tidspunkt var det planen, at der skulle forelægge et svar på ansøgningerne et halvt års tid senere.

Men først kom et folketingsvalg i vejen og siden slog den nye energiminister Dan Jørgensen (S) fast ved et samråd i slutningen af oktober, at han ville sætte undersøgelse i gang af, hvad en gennemførelse vil betyde for ikke mindst miljø og økonomi.

Først derefter ville ministeren beslutte sig, lød det dengang. Og i torsdags valgte han så at give regeringen ekstra tid, da han besluttede at udskyde sin beslutning.

Nu er det således planen, at beslutningen skal træffes i forbindelse med klimahandlingsplanerne senere på året.

Vil ikke øge forbruget

Allerede op til samrådet i oktober var ministeren ellers under pres fra alle sine støttepartier. Både SF, De Radikale og Enhedslisten bad således regeringen om at sløjfe udbuddet af hensyn til klimaet.

I et folketingssvar den 2. oktober slog ministeren dog fast over for Alternativets energiordfører Rasmus Nordqvist, at en gennemførelse at udbudsrunden formentlig ikke vil medføre et øget olie- og gasforbrug på verdensplan.

"Det er umiddelbart Energistyrelsens vurdering, at udbuddet i Nordsøen ikke har reel betydning for prissætningen på verdensmarkedet, og derfor ikke forventes at have en synlig påvirkning af markedsprisen og dermed det samlede globale forbrug af olie og gas. Samtidig er der dog mange nuancer, som skal tages i betragtning," skrev ministeren.

Det er dog ikke kun forbruget, der skaber udledninger i olieindustrien. I sidste uge beskrev EnergiWatch, hvordan alene platformenes afbrænding af overskydende naturgas, flaring, udleder knap 200.000 ton CO2 hvert eneste år.

Udledningerne fra afbrændingen svarede i 2018 til 0,6 pct. af den samlede danske CO2-udledning.

Omvendt hæfter industrien sig ved, at den samlet set har en af de mindst udledende produktioner på verdensplan, hvorfor de samlede globale udledninger risikerer at blive større, hvis produktionen skifter hænder.

Desuden er et andet vigtigt parameter i overvejelserne for regeringen, at statskassen går glip af milliarder, hvis udbuddet sløjfes. Skatteministeriet har tidligere estimeret, at staten vil gå af i hvert fald et par milliarder, hvis olieselskaberne får nej til deres ansøgninger.

Denne artikel er leveret af PolicyWatchs søstermedie, EnergiWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også