Gennem den seneste uge har politikere og økonomer bedt regeringen om at give sit estimat for, hvor meget det kommer til at koste Danmark at lukke store dele af sine aktiviteter ned for at komme coronavirussen til livs.

Nu er flere storbanker klar med et første bud på, hvad de historiske tiltag kommer til at betyde for dansk økonomi.

Danske Bank har fredag morgen opdateret sine skøn for den økonomiske udvikling til, at BNP kommer til at falde med 2,5 pct. i år og til gengæld kommer til at stige 2,5 pct. næste år.

Før prognosen blev opdateret, forventede banken en vækst på 1,4 pct. både i 2020 og 2021.

Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, står i spidsen for analysen, og han understreger, at der er tale om en prognose, der er forbundet med stor usikkerhed, men at det er sikkert, at der er tale om en svær situation.

"Den nye coronavirus, og tiltagene mod den, har formodentlig givet os det største tilbageslag, der nogensinde er målt. I skrivende stund er den økonomiske aktivitet måske en tredjedel lavere, end den var for få uger siden," står der i analysen.

Samtidig er der også uro på de finansielle markeder, hvilket også bidrager til presset på økonomien. Alligevel kalder Las Olsen analysen for "grundlæggende optimistisk".

"Den er baseret på, at tiltagene mod coronavirus gradvist kan lempes, begyndende fra midten eller slutningen af april. Derefter regner vi med, at der kommer et kraftigt opsving, hvor noget af det tabte forbrug og produktion indhentes, efterfulgt af en længere periode med et mere gradvist opsving, så arbejdsmarkedet er næsten tilbage til udgangspunktet mod slutningen af 2021," står der.

Holder det ikke stik, kan det se mere sort ud, og Danske Bank forventer, at man kan opleve et BNP-fald, der er større end i 2009, hvor økonomien skrumpede med 4,9 pct.

Hos Nordea har man også opdateret sine estimater. Her regner man med, at den danske økonomi bliver omtrent 3 pct. mindre i år end sidste år, og det skal sammenlignes med, at banken tidligere forventede en vækst på 1 pct. i år.

Helge Pedersen, der er cheføkonom i Nordea, lægger stor vægt på, at udviklingen hos Danmarks naboer i eurozonen forventes at blive svag i år.

"Vi har lagt til grund for vores prognose, at euroområdet kommer til at få et meget svagt år. Vi forventer et minus på 5 pct., fordi Italien og Spanien bliver hårdt ramt. Tyskland var inde i en svag periode i forvejen, og bilindustrien, som er vigtig for tysk økonomi, er blevet ramt hårdt," siger han til PolicyWatch.

Helge Pedersen tror mindre på en hurtig genopretning af økonomien, end hans kolleger fra Danske Bank gør.

"Vi vil ikke udelukke det, men vi har på fornemmelsen, at det kommer til at blive lidt mere langtrukkent, for flere steder bliver nedlukningerne trukket lidt længere ud i fremtiden. Og selv om der er nogle lande, der begynder at åbne tidligere end andre, så har man i Danmark en stor eksportsektor," forklarer han.

I Sydbank har man ikke officielt opdateret sine BNP-estimater. Cheføkonom Søren Vestergaard Kristensen fortæller til PolicyWatch, at man i banken kun er sikre på, at de tidligere estimater ikke kommer til at holde.

I stedet har han og analyseafdelingen udarbejdet nogle uformelle scenarier for, hvordan det kommer til at gå, og i de scenarier forventes BNP-faldet at ligge mellem 3,5 pct. og helt op til 7 til 8 pct.

"Det spænder fra, at det kan være en rigtig dyb krise, til at det kan være endnu værre end finanskrisen, da den var værst, hvis lukningen kommer til at vare et stykke ind i foråret," siger han.

Hos Sydbank vil man særligt kigge på antallet af nye ledige og antallet af konkurser for at prøve at estimere, hvorvidt økonomien får et hurtigt comeback eller ej.

"Har man held til at holde hånden under arbejdspladser og virksomheder, så vil vi også være i en situation, hvor økonomien – når vi åbner igen – ligner den, der var, da vi lukkede. Så kan man håbe på en kraftig genopretning, og derfor vil BNP-faldet være mindre," forklarer Søren Vestergaard Kristensen og fortsætter:

"Men har vi set, at virksomheder er gået konkurs, og vi taber mange flere job, end vi har set indtil videre, så vil vi også se en krise, der kommer til at bide sig fast i længere tid."