Kollerup varsler hjælp til startups

Der er hjælp på vej til iværksættere, der er ramt af krisen, lyder det fra erhvervsminister Simon Kollerup.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) er på vej med hjælp til iværksættere og startups, der er ramt af coronakrisen, skriver Børsen.

"Iværksættere, der ikke passer ind i de nuværende hjælpepakker skal have et sted at gå hen. Og hvad det konkret er, er vi meget snart klar til at præsentere. Vi har også efter corona brug for vækstiværksætterne," siger Simon Kollerup til avisen.

En række aktører – herunder Venstres Tommy Ahlers og repræsentanter fra fintech-branchen – har i et åbent brev til ministeren foreslået en række tiltag, der kan hjælpe iværksætterne. Simon Kollerup fortæller til Børsen, at forslagene indgår i regeringens arbejde.

IT-Branchen, ITB, har også sendt en række forslag til regeringen, der kan redde tech-startups gennem coronakrisen.

ITB foreslår blandt andet, at man etablerer en særlig startup- og scaleup-pulje på 500 mio. kr. til understøttelse af næste generation af virksomheder.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ITWatch.)

Sundhedsministeriet forlænger forsamlingsforbud

Regeringen klar til at se på lovgivning mod bankudbytter under coronakrise 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også