Ordførere vil hive krav om ordentlige arbejdsforhold ind i medieforhandlinger

Efter afdækning af kritisable arbejdsforhold vil flere medieordførere tage spørgsmålet med til kommende medieforhandlinger.
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Ordentlige arbejdsforhold og kædeansvar skal være en del af de kommende forhandlinger om et nyt medieforlig, lyder det fra flere medieordfører over for Politiken.

Anledningen til dét ønske er en række artikler bragt af netop Politiken om kritisable forhold for blandt andet dansere i forbindelse med eksterne producenters leverancer til TV 2.

"Når det gælder statsejede virksomheder som TV 2, er det afgørende, at man behandler sine ansatte ordentligt, og at man sikrer, at ens underleverandører gør det. Det er en del af kampen mod social dumping," siger Søren Søndergaard, medieordfører for Enhedslisten, til Politiken.

Kulturminister Joy Mogensen (S) oplyser i et svar til Folketingets Kulturudvalg, at hun har taget sagen op over for TV 2.

"Jeg kan oplyse, at jeg (...) har drøftet sagen med TV 2's bestyrelsesformand og direktør og indskærpet dem vigtigheden af at sikre overenskomstlignende arbejdsforhold for ansatte i interne såvel eksterne produktioner," skriver Joy Mogensen i svaret, der er dateret 17. april.

Tidspunktet for begyndelsen på de nye medieforhandlinger er endnu uvist.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også