Serum Institut: Muligt at hæve forsamlingsforbud til 50 på udvalgte steder

Ifølge Statens Serum Institut er det en mulighed at hæve grænsen for forsamlinger på udvalgte steder.
I øjeblikket er der forsamlingsforbud på over ti personer på grund af faren for smitte med coronavirus. | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
I øjeblikket er der forsamlingsforbud på over ti personer på grund af faren for smitte med coronavirus. | Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Det kan være en "potentiel mulighed" at lave en øgning af grænsen for forsamlingsforbud på visse lokationer.

Grænsen kan eksempelvis hæves til 30 eller 50 personer på udvalgte steder.

Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i et notat sendt til Folketinget onsdag.

Den selekterede øgning kan eksempelvis ske på skoler, eller på arbejdspladser samt restauranter og caféer.

Netop restauranter og caféer er måske på vej til at blive åbnet.

Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde onsdag, at regeringens forslag lød på at åbne disse.

Det sagde statsministeren inden de igangværende forhandlinger om en yderligere genåbning af landet.

Lige nu er grænsen for forsamlinger på ti personer.

Megen usikkerhed

Statens Serum Institut understreger samtidig, at der er megen usikkerhed forbundet med eventuelt at hæve forsamlingsforbuddet.

Risikoen for smitte afhænger også af adfærden blandt borgerne.

Usikkerheden består i, at forsamlinger vil være forskelligartede i sammensætningen.

Men fast ligger det, at smitterisikoen øges i takt med størrelsen af forsamlingerne, skriver Statens Serum Institut.

Statens Serum Institut vurderer, at coronaepidemien vil dø ud selv med en yderligere genåbning af samfundet.

Det fik onsdag De Radikale til at foreslå, at man kunne hæve forsamlingsforbuddet til eksempelvis 25.

"Rapporten viser, at fordi folk har opført sig så fornuftigt, som de har, så er der basis for en mere bred genåbning, end man måske lige havde troet."

"Derfor synes jeg, at vi skal kigge på nogle af de brede greb, som går på tværs af privatliv, arbejdsliv, fritidsliv og hjemmelivet, og derfor synes jeg, at det måske er tid til at kigge på at øge forsamlingsbegræsningen fra de nuværende ti til noget mere," sagde Morten Østergaard, politisk leder for De Radikale.

Mette Frederiksen vil melde større åbning end ventet ud torsdag 

De Radikale er klar til at hæve forsamlingsforbuddet til 25 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også