Inger Støjberg (V) var som daværende udlændinge- og integrationsminister tilsyneladende endnu mere optaget af at adskille asylpar, hvor den ene var mindreårig, end offentligheden hidtil har kendt til.

Det fremgik på tredjedagen for afhøringer i Instrukskommissionen, som skal granske den ulovlige instruks om at adskille asylpar, hvor den ene var mindreårig.

Støjberg forsøgte tilsyneladende at få adgang til de enkelte sagsakter, hvor myndighederne ikke ville adskille asylparrene. Det fremgår af en e-mail og bakkes op af udsagn fra tidligere afdelingschef i ministeriet Lykke Sørensen.

"Lidt tilfældigt bliver jeg gjort bekendt med, at ministeren har bedt om at få sagsakterne i sager, hvor Udlændingestyrelsen ikke mener, at parterne skal adskilles. Der var spørgsmål om, om ministeren ville ind og sagsbehandle i sager, hvor myndighederne mente, at de pågældende ikke skulle skilles ad," siger hun.

Det bakkes op af en e-mail fra kontorchef Jesper Gori fra Udlændinge- og Integrationsministeriet afsendt 9. marts 2016, som Instrukskommissionen har fremlagt mandag.

"Til gengæld er der, set fra min stol, gode argumenter for alligevel at holde ministeren ude af de konkrete sager. Det giver mulighed for, at hun kan indtage den principielle holdning, mens myndigheden konkret kan vurdere de enkelte sager," skrev han.

Han beskriver i e-mailen et "stormfuldt møde" hvor han selv og daværende departementschef Uffe Toudal Pedersen fastholdt, at myndighederne ikke må handle ulovligt. Han tilføjer, at han ikke ved, "om ministeren er enig heri".

Embedsværket måtte finde en god forklaring til ministeren, der tilsyneladende ville så tæt på sagerne og beslutningerne som muligt.

"Det var et spørgsmål om at finde ud af, om man kunne sige til ministeren, at det skulle hun holde sig fra, fordi der var forvaltningsretlige spørgsmål, der gjorde sig gældende."

"Da jeg blev gjort bekendt med, at hun havde bedt om at få sagsakter, nævnte jeg det for departementschefen, om han var klar over, at hun var ved at kigge på sagsakter. Det tror jeg ikke, han var," siger Lykke Sørensen.

Ifølge professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze har embedsværket kæmpet for at bistå ministeren på den ene side og holde fast i loven på den anden.

"Der har angiveligt været kamp på de indre linjer. Man får ud fra de hidtidige forklaringer indtryk af, at ministeren ikke var tilfreds med Udlændingestyrelsen," siger han i en skriftlig kommentar.

Han hentyder til, at ministeren ville gå længere end styrelsen og mener, at Støjberg forsøgte at tage tøjlerne så meget som muligt.

"Her tegner der sig blandt andet et billede af, at hendes husjurister i departementet både har forsøgt at bistå hende så langt som muligt, samtidig med at de har kæmpet for at holde fast i de retlige rammer og i udgangspunktet om et armlængde-princip," siger han.

Ifølge Sten Bønsing, som er professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, kan den slags give problemer.

"Selv om ministeren må dette, så er det upraktisk og ubelejligt, blandt andet fordi så giver det problemer, hvis en borger senere klager. Så løber man jo tør for klageinstanser, hvis den øverste allerede har været inde i sagen," siger han i en skriftlig kommentar.