Danske virksomheder skal investere 400 mia. kr. for at nå klimamålene

Der venter store udgifter for danske virksomheder, hvis regeringens mål om at reducere CO2-udledningen skal indfris.
Foto: PR / Vattenfall
Foto: PR / Vattenfall
AF RITZAU FINANS

Dansk erhvervsliv skal investere samlet set 400 mia. kr. - heraf 250 mia. kr. i tabsgivende teknologier - hvis Danmark skal nå klimamålene om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030.

Det viser en analyse fra Boston Consulting Group og tænketanken Axcelfuture, skriver Finans.

Det er dog en udfordring for virksomheder, da coronakrisen vil tvinge dem til at være mere påholdende.

"Før krisen var der måske en tendens til, at virksomhederne godt kunne slå lidt mere ud med armene. Det er ændret med ét slag nu. Når der er krise, er det kun absolut rentable investeringer, der bliver gennemført," vurderer seniorøkonom i Axcelfuture, Jens Hjarsbech, over for Finans og peger på, at et til to år derfor går tabt i jagten på at nå klimamålene.

Analysen viser, at rentable eller potentielt rentable teknologier kan reducereudledningen med 10 mio. ton, men det er kun halvdelen af det nødvendige, og derfor skal den sidste halvdel af den nødvendige reduktion komme fra teknologier, som ikke er færdigudviklede.

Klimarådet har anbefalet CO2-afgifter som et middel til at anspore virksomhederne til mere udvikling og skabe en billigere reduktion, men det har regeringen afvist. I stedet har den i sit udspil afsat 14 mia. dollar til tilskud og udviklingsstøtte.

Regeringens nye klimaplan poster milliarder i grøn omstilling af produktionen 

Politikere vedkender sig regning for klimaomstilling i life science-industrien Grøn omstilling i life science giver kæmpe politisk udfordring 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også