Direktør for a-kasse forventer stigende ledighed de næste måneder

Selvom ledigheden er stabiliseret siden den kraftige stigning i begyndelsen af coronakrisen, forventer direktør for journalisternes og kommunikatørernes a-kasse, at stigningen vil fortsætte de kommende måneder.
Foto: Thomas Tholstrup
Foto: Thomas Tholstrup

Siden 9. marts er antallet af ledige registreret af Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS) steget med 748 personer til 2695, hvilket svarer til, at godt hvert tiende medlem er arbejdsløs. Det skriver Journalisten.

A-kassens direktør, Linda Garlov, melder om et højt, men stabilt antal ledige, men forventer, at der vil ske et ryk i den forkerte retning, fordi det hidtil primært har været selvstændige og freelancere, der har meldt sig ledige.

"Men de afskedigelsesrunder, der har været på medie- og kommunikationsarbejdspladserne som følge af coronakrisen, har vi stort set ikke set i ledighedstallene endnu," siger Linda Garlov til Journalisten.

I slutningen af maj blev der præsenteret ledighedstal for april. Tallene viste en ledighedsprocent på 5,4 – det højeste niveau siden 2013.

Denne artikel er leveret af PolicyWatchs søstermedie, MediaWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også