De færreste har normalt lyst til at lægge sig ud med en bande. Men den "sparebande", som Danmark er del af i EU-sammenhæng, har tilsyneladende ikke meget afskrækkende effekt i Bruxelles.

Sådan lyder kritikken fra Venstre og De Radikale på et samråd om EU-budgettet på Christiansborg mandag.

De to partier henviser til, at EU-Kommissionen har fremlagt et budget, der er markant højere end sparebanden har ønsket. Sparebanden består af Danmark, Sverige, Holland og Østrig.

Samtidig er Tyskland og Frankrig gået sammen om en stor genopretningsfond, som - stik imod Danmarks ønsker - indeholder yderligere bidrag direkte til andre EU-lande.

"Finansministeren siger, at samarbejdet mellem de fire lande har været godt. Det har det muligvis. Men det har resultaterne ikke, siger Venstres EU-ordfører," Jan E. Jørgensen.

Han henviser til, at Frankrig og Tyskland stik imod Danmarks ønske fandt sammen om en genopretningsfond, hvor 500 milliarder euro skulle gives som "gave" til særligt hårdt ramte EU-lande i lyset af coronakrisen.

Danmark og resten af sparebanden ønsker, at pengene alene skal gives som lån. Men det har ikke vundet genlyd i Bruxelles.

Trods sparebandens protester har EU-Kommissionen i sit udspil øget forslaget, så der både gives 500 milliarder euro i gave og gives adgang til 250 milliarder euro i lån.

De Radikale er positive over for kommissionens forslag. Partiets EU-ordfører, Jens Rohde, mener, at Danmark bør droppe sparebanden, som efter hans mening ikke har nogen gennemslagskraft:

"Den der sparebande må vi se at komme ud af. Jeg forstår simpelthen ikke, at man laver så tæt en alliance med det, der både i forhold til vores turisme og vores eksport er bolsjebutikker ved siden af Tyskland og Frankrig."

"Tyskland burde i den grad være vores nærmeste allierede. Det gælder både åndeligt, litterært, politisk og økonomisk. Regeringen putter æggene i den forkerte kurv, og jeg tror ikke, at man får ret meget ud af det," siger Jens Rohde.

Finansminister Nicolai Wammen (S) erkender, at der endnu ikke har været synlige resultater af sparebandens arbejde. Men han har forhåbninger til samarbejdet og ser ikke forhindringer i forholdet til Tyskland.

"Vi har et tæt samarbejde med Sverige, Holland og Østrig. Det er ikke noget, der bare er dukket op under den nuværende regering. Det havde vi også glæde af under den tidligere regering."

"Men det er korrekt, hvad Jan E. Jørgensen siger: At selv om vi samarbejder, så er kommissionen ikke kommet os i møde. Men man kunne lave det tankeeksperimentet, om vi havde stået bedre, hvis vi stod alene. Det tror jeg ikke," siger Nicolai Wammen.

Han fremhæver, at de fire lande i sparebanden hidtil har formået at tale med én stemme. Presset på sparebanden ventes dog at stige i de kommende uger.

Den 19. juni skal statsminister Mette Frederiksen (S) deltage i et videomøde med de øvrige stats- og regeringschefer om det kommende EU-budget. Det møde kan blive fulgt op af et fysisk topmøde i Bruxelles i begyndelsen af juli.

/ritzau/