I et folketingssvar fra finansminister Nicolai Wammen (S) fremgår det, at udgifter til konsulenter i staten steg i 2019 sammenlignet med 2018. Specielt det plagede Skatteministerium har store udgifter til it-konsulenter.

Ifølge Finansministeren brugte staten 5,9 milliarder kroner på eksterne konsulenter og juridisk bistand i 2019.

Fraregner man udgifterne til juridisk bistand, lyder udgiften til eksterne konsulenter på 5 milliarder kroner mod 4,8 milliarder kroner i 2018.

Regeringen gik til valg på at spare på eksterne konsulenter for at få flere penge til den borgerrettede velfærd.

"Med et loft kan der spares tre milliarder kroner om året, som kan bruges direkte på den nære velfærd," sagde Mette Frederiksen (S) i valgkampen.

Besparelser på konsulenter er da også efterfølgende skrevet ind i både finansloven for 2020 og aftalerne om økonomien for kommuner og regioner for 2021.

Ifølge Folketingssvaret var udgifterne til juridisk bistand og eksterne konsulenter i 2019 større efter valget 5. juni. Før valget blev der brugt 2,2 milliarder kroner og efter valget 3,9 milliarder kroner.

"(Opgørelsen vurderes red.) ikke at være retvisende for det reelle forbrug i de pågældende perioder af året," skriver Finansministeriet.

Det er begrundet med, at opgørelsen tæller, hvornår en bestilt opgave er betalt.

"Dertil kommer, at der ses en tendens til, at flere opgaver afregnes – og dermed indgår i opgørelsen – i slutningen af året inden regnskabsårets afslutning."

Den største forbruger af eksterne konsulenter og juridisk bistand er ikke overraskende skatteministeriet, der samlet har brugt for 2,1 milliard kroner.

Skatteministeriet står med en stor opgave med at udvikle it-systemer og arbejder juridisk med at få penge fra eksempelvis fuskeriet med udbytteskat tilbage.

Ministeriet brugte i 2019 554 millioner kroner på juridisk bistand og 1,3 milliarder kroner på eksterne it-konsulenter.

/ritzau/