Havvind bliver et centralt fokusområde for SF, når partierne bag klimaloven søndag forhandler om en sidste stor klimaaftale før sommerferien.

Det siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

"Hvis vi skal bevare den grønne førertrøje i verden, skal vi satse på de klimaløsninger, vi er gode til, fordi det både giver grøn omstilling, mulighed for endnu mere eksport af vindmøller og arbejdspladser. Og det ser ud til, at vi direkte kan tjene penge på havvind," siger hun.

SF foreslår konkret, at man fremrykker to planlagte havvindmølleparker og stiller nye krav om at spare energi i kommunerne.

I et udspil har regeringen foreslået at bygge to energiøer i Nordsøen og ved Bornholm.

To af de tre planlagte havvindmølleparker på hver mindst 800 megawatt, som blev aftalt i forbindelse med en energiaftale fra 2018, er ikke med i regeringens udspil.

De er erstattet af de to energiøer. Og selv om SF er positivt stemt for energiøer, så er det ikke nok, mener regeringens støtteparti.

Ekstra park

Det ændrer ikke på, at der skal bygges en ekstra havvindmøllepark, som kan tages i brug i 2027 eller 2028, mener SF.

Derfor skal "forhandlingerne et gear op", og der er "ingen tid til at nøle", mener SF.

"Regeringen nøler, hvis den venter til om tre år med at sende den anden havvindmøllepark i udbud. For vi er jo bare et helt andet sted end for to år siden."

"Vi har vedtaget en ambitiøs klimamålsætning, som vi ikke kan risikere fejler på grund af mangel på grøn strøm," siger Olsen Dyhr.

Det er fortsat regeringens plan, at havvindmølleparken Thor skal opføres i Nordsøen.

Også for De Radikale er det afgørende at komme hurtigere i gang med at etablere mere vindenergi, end regeringen lægger op til, lyder det fra klimaordfører Ruben Kidde.

For Radikale Venstre er det dog ikke afgørende om den hurtige udbygning sker ved at fastholde de gamle parker eller ved at gøre de nye energiøer endnu større.

Arbejdet med den første park Thor begyndte sidste år og kan tidligst sættes i drift i 2024. Derefter skulle de næste parker efter planen komme med to års mellemrum og altså sættes i drift i henholdsvis 2026 og 2028.

Danmark har sat et mål om at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Forhandlingerne søndag skal munde ud i en aftale, der får Danmark nærmere det mål.

/ritzau/