Venstre vil lempe seniorpension for at afværge S-plan

I stedet for at lancere en ny ydelse bør man lempe ordningen for seniorpension, lyder det fra V-formand Jakob Ellemann-Jensen.
Foto: Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Venstre er klar til at lempe ordningen for seniorpension, siger formand Jakob Ellemann-Jensen til Jyllands-Posten kort før regeringens fremlæggelse af en ny ret til tidlig pension.

"Det er økonomisk uansvarligt at indføre en ny ydelse målrettet udvalgte grupper, der ikke er nedslidte. Men jeg er parat til at se på, om der er nogen, der er slidt ned efter et langt liv på arbejdsmarkedet. For så skal vi da for pokker hjælpe de mennesker," siger han og melder sig klar til at "justere" seniorpensionen.

Konkret vil V gerne ændre på kravene om, at man skal have haft 20 til 25 års fuldtidsbeskæftigelse for at få seniorpension samtidig med, at ens arbejdsevne skal være så forringet, at man højst kan arbejde 15 timer om uge.

Både Radikale Venstre og Dansk Folkeparti roser idéen.

Tirsdag præsenterer regeringen sit forslag til en ny ret til tidlig pension. Ifølge Politiken vil regeringen foreslå en pensionsplan, der gælder fra 61 år og giver 13.000 kroner om måneden. Regeringen arbejder desuden med en trappemodel, som ifølge Politiken betyder, at man optjener ret til tidlig pension, alt efter hvor lang tid, man har været på arbejdsmarkedet.

Medie: Regeringens pensionsplan gælder fra 61 år

Radikale holder døren på klem for ret til tidlig pension 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også