Seniorer kan få ekstra år på pension

Bestemte årgange kan få tidlig pension på trods af, at de ikke har arbejdet i de minimum 42 år, der skal til for at få den nye rettighed.
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
AF JYLLANDS-POSTEN

En detalje i regeringens store pensionsudspil betyder, at bestemte årgange kan få ekstra år på tidlig pension – også selv om de ikke nødvendigvis har været så længe på arbejdsmarkedet, som det kræves.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.

F.eks. vil stort set alle, der er 61 år i dag, og som har arbejdet uafbrudt, siden de var 20 år, få ret til at trække sig et år tidligere tilbage på trods af, at de altså kun har været på arbejdsmarkedet i 41 år. Regeringens forslag kræver mindst 42 år.

Årsagen er, at modellen baserer sig på oplysninger fra ATP, som har historiske data om danskernes beskæftigelse. ATP har imidlertid ingen oplysninger om dem, der arbejdede som 16- og 17-årige før den 1. september 1977.

Derfor har regeringen valgt at give 1,25 års ekstra anciennitet automatisk til de relevante årgange – uanset om de har arbejdet eller ej. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at 85 pct. på den måde vil blive fuldt eller mere end fuldt kompenseret for det, de faktisk har arbejdet. I et svar til Jyllands-Posten erkender ministeriet, at "de fleste" vil blive overkompenseret.

Alternativet havde ifølge ministeriet været, at folk selv skulle fremlægge lønsedler fra dengang, de arbejdede som 16-17-årige.

Torben M. Andersen, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, vurderer, at regeringen har skullet vælge mellem »to vilkårligheder«:

"I det ene scenarie ville nogen have ret til tidlig pension uden at kunne få det, fordi deres lønsedler for længst er gået op i forbrændingsanlægget. Nu får vi i stedet den vilkårlighed, at nogle ryger med ind i ordningen, selv om de ikke skulle."

DF’s finansordfører, René Christensen, kritiserer regeringen for at udstede "en blankocheck" til et ekstra år på tidlig pension, mens De Radikale ser sig bekræftet i, at det er bedre, at borgerne vurderes og visiteres individuelt frem for indføre en objektiv ret til at trække sig tilbage.

"Man kan spørge sig selv, hvor retfærdig modellen egentligt er," siger ordfører Samira Nawa (R).

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard påpeger, at datagrundlaget bliver bedre med årene.

 

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Jyllands-Posten).

 

Finanslobby satser på at "misforstået" særskat kun rammer banker  

Argument for finansskat svinder ind 

Landbrugslobby raser over regeringens kritik af bankerne: "Udskamningen af sektoren er meget uheldig" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også