Regeringen har i alt fjernet 11.300 personer fra arbejdsmarkedet

Ifølge en opgørelse har ret til tidlig pension samt andre tiltag fjernet 11.300 sæt hænder fra arbejdsmarkedet.
Den nye ret til tidligere pension blev indgået mellem regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti natten til lørdag. | Foto: Philip Davali
Den nye ret til tidligere pension blev indgået mellem regeringen, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti natten til lørdag. | Foto: Philip Davali

Med retten til tidlig pension vil arbejdsudbuddet blive sænket med 9800 personer og derudover er arbejdsudbuddet i denne regeringsperiode blevet sænket med 1500 personer. Det viser en beregning, som Dansk Erhverv tidligere har lavet, og som Børsen har opdateret.

Og det møder ikke positiv respons fra Radikale Venstre, at arbejdsudbuddet er blevet mindre i den nuværende situation.

“Vi står midt i en coronakrise, der er brexit og usikkerhed på alle Danmarks store eksportmarkeder. Så synes vi, at det er en dårlig idé at trække raske mennesker ud af arbejdsmarkedet. Vi kan se, at der kommer til at mangle arbejdskraft – og især faglært arbejdskraft, som måske især vil benytte sig af den her nye ordning,” siger Andreas Steenberg, næstformand i De Radikale, til Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også