"Vi ville gerne have bragt finansskatten ned på en mia. kr. hele vejen hen. Men vi kunne ikke finde pengene til sidst, og sådan er det."

Sådan siger Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, til FinansWatch, efter partiet lørdag endte med at levere de afgørende mandater til aftalen om ret til tidlig tilbagetrækning, som partiet underskrev sammen med S-regeringen, Enhedslisten og SF.

Dansk Folkeparti har under forhandlingerne hele vejen igennem været lorne ved, at en stor del af retten til tidlig pension ifølge socialdemokratiets oprindelige forslag skulle finansieres med en ekstraskat til den finansielle sektor på 1,5 mia. kr. årligt – eller 2,35 mia. kr. årligt, når man medregner tilbageløb og adfærdsregulering.

Ifølge René Christensen lykkedes det Dansk Folkeparti at pille "en lille smule af regningen" i den endelige aftale, selvom finansskatten ikke er forsvundet fra aftalepapiret. Fra 2024 skal den finansielle sektor bidrage med en ekstraskat på knap 2 mia. kr. årligt. I aftalens første år, 2023, er regningen lidt mindre.

Øge konkurrence

Dansk Folkeparti har hele vejen igennem frygtet, at en ekstraskat ville føre til højere priser for bankkunderne.

Tirsdag skrev Børsen, at aftalepartierne er blevet enige om, at konkurrencen mellem bankerne skal øges for at afbøde overvæltning på kunderne.

I aftalen står der således, at "erhvervsministeren vil forbedre rammerne for konkurrence på bankmarkedet til gavn for forbrugerne." Det skal blandt andet ske "ved at gøre det nemmere at skifte penge- og realkreditinstitut samt eventuelt yderligere tiltag," lyder det videre.

Ifølge René Christensen vil det give bankerne incitament til at gå langt for ikke at lade ekstraregningen ramme kunderne.

"Danskerne er meget loyale overfor deres banker. Almindelige borgere skifter ikke ret meget bank. Det er lidt mærkeligt. Vi kunne godt tænke os, at der kommer lidt mere konkurrence," siger René Christensen og fortsætter:

"For eksempel startede de store banker med at indføre negativ rente, og en, to, tre så var det igennem hele kæden. Det tog ikke ret lang tid. Folk flyttede ikke ret meget rundt, selvom der kom negativ rente."

René Christensen, ender det ikke bare med at se flot ud på papiret, men i virkeligheden ingen effekt få, fordi bankerne over en kam vil øge priserne, når de får en ekstraregning på den måde?

"Det er ikke uoverstigelige beløb, der er blevet pålagt branchen. Hvis der kommer lidt mere konkurrence, så tror jeg, at man vil overveje, hvad der i virkeligheden er bedst for sin bank. Er det at beholde kunderne eller måske endda skaffe flere? Udbytterne har ikke været ringe for bankerne. Man kan enten vælge at mindske udbytterne en lille smule, eller man kan overlægge det på kunderne. Hvis man får lidt mere konkurrence, så ville det ligne et liberalt erhverv at gøre det første," siger René Christensen.

Pengene skal stadig betales af sektoren. Kommer det her ikke uanset til at ramme kunderne i sidste ende?

”Vi taler omkring en mia. kr. Hvis man tager hele sektoren samlet og ser på de udbytter, sektoren giver, så er det ikke meget, man kommer til at miste pr aktie. Det er derfor, konkurrencen er vigtig. Det kan være, der er nogle enkeltbanker, der kunne få noget fornuftigt ud af, at der kommer mere konkurrence."

Har vetoret

Ifølge Dansk Folkepartis finansordfører har partierne indgået aftale om, at de har vetoret i forbindelse med aftalen om at øge konkurrencen.

"Vi har lavet aftalen med i hvert fald nogle partier, som vil noget helt andet end os. Derfor var det vigtigt at sikre, at det ikke bare er sådan, at man kan gå ud at lave aftaler med andre," siger René Christensen og uddyber:

"Der er nogle inde i det lokale, der nærmest ønsker statsbanker. Det gør vi altså ikke i Dansk Folkeparti. Vi kunne ikke forestille os, at man pludselig begyndte at lave aftaler uden om os, hvor man begyndte at sige til et erhverv, at der for eksempel skal være minimumspriser. Det kan man ikke. Så har man først slået konkurrencen helt ihjel."

Der står i aftalen, at der kan komme yderligere tiltag. Hvad kunne det være?

"Det kunne for eksempel være en oplysningkampagne til borgerne om, hvor nemt det er at skifte bank. Og at din bankrådgiver i virkeligheden er en banksælger. Det er ikke negativt, men det skal du bare være opmærksom på."

Denne artikel er leveret af PolicyWatchs søstermedie, FinansWatch.