Mens flere lande, heriblandt nabolandet Sverige, har været åbne og interesserede i spørgsmålet om digitale centralbankpenge, i dansk kontekst e-kroner, så har de relevante instanser og myndigheder i Danmark haft en anden strategi.

Efter at Nationalbanken for et par år tilbage lavede en kort analyse af emnet, har opfattelsen også politisk været, at det ikke skulle undersøges grundigere.

Bl.a. afviste tidligere erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) i 2018, at det var værd at bruge yderligere krudt på spørgsmålet og nægtede dermed f.eks. at nedsætte en gruppe af eksperter, der skulle diskutere e-kroner.

Men den socialdemokratiske regering og erhvervsminister Simon Kollerup (S) er tilsyneladende mere åbne. Således skriver Erhvervsministeriet følgende i et nyt notat på baggrund af, at EU-Kommissionen nu også undersøger mulighederne for at udstede digitale centralbankpenge via ECB:

"Regeringen støtter generelt, at borgere i EU stadig bør have mulighed for at betale med kontanter. Regeringen vil arbejde for, at arbejdet tager højde for, at der er store forskelle i, hvordan borgerne i de enkelte EU-lande ønsker at betale, med en høj udbredelse af elektroniske betalinger i Danmark," lyder det i notatet, der tilføjer:

"I forlængelse heraf har regeringen noteret sig, at Kommissionen og ECB vil arbejde videre med at undersøge mulighederne for en digital centralbankvaluta (CBDC). Regeringen mener, at der i forbindelse med dette arbejde bør foretages grundige analyser af konsekvenserne for finansiel stabilitet og betalinger." 

Nationalbanken opfordrer til yderligere undersøgelser

Herhjemme har Nationalbanken længe været kritisk over for udstedelsen af e-kroner, der grundlæggende vil være kontanters afløser i en verden kun med digitale penge.

For mens indskud i bankerne er fordringer på de kommercielle banker, så er kontanter i form af kroner fordringer på Nationalbanken. I et kontantløst samfund uden e-kroner vil der således ikke være mulighed for at opbevare noget tilsvarende til kontanter, der jo f.eks. ikke rammes af negative renter i bankerne i øjeblikket.

En anden udfordring er, at hvis indskud skal stå i bankerne, hvad gør man så, hvis bankernes it-systemer bryder ned eller hackes, så folk ikke har disposition over deres penge. Bl.a. af den grund har de svenske myndigheder og Riksbanken længe forsøgt at dykke ned i, hvilke muligheder det giver at udstede digitale centralbankpenge, da det er deres opgave at sikre stabile betalingssystemer.

Omvendt har Nationalbanken traditionelt bl.a. ment, at fordelene ved at indføre e-kroner ikke står mål med ulemperne, fordi det bl.a. vil være dyrt, og at vi i Danmark i forvejen har et stabilt, digitalt betalingsvæsen.

FinansWatch har ikke haft mulighed for at læse Nationalbankens høringssvar i dette spørgsmål, men Erhvervsministeret refererer nu Nationalbanken for, at spørgsmålet bør undersøges grundigt.

"Nationalbanken anfører endvidere, at en eventuel udstedelse af digitale centralbankvalutaer (CBDC) bør analyseres grundigt forinden," lyder det.

Der kan være flere måder, som e-kroner ville kunne blive udstedt på. De mest sandsynlige ville være, at pengene enten kunne stå på f.eks. et kort (som f.eks. rejsekortet) eller en app, som borgerne kunne indbetale penge på. Eller at borgerne fik en konto i Nationalbanken.

En tredje mulighed ville være, at bankkunder fik seperate konti i de kommercielle banker, hvor man altså både havde en konti til et klassisk indlån i banken og konti til indskud, som i praksis ville være fordringer mod Nationalbanken. Her ville de kommercielle banker så skulle stå for den del af infrastrukturen i modsætning til Nationalbanken.

FinansWatch forsøger at indhente en kommentar fra Nationalbanken.

Denne artikel er leveret af vores søstermedie, FinansWatch.