Støttepartier skærper kritik af regeringen i minksag

Flere minkavlere fik besøg af myndighederne, selv om regeringen på det tidspunkt vidste, at ordren om aflivning af samtlige danske mink var ulovlig. Det får nu regeringens støttepartier til at skærpe kritikken.
"Myndighederne bør selvfølgelig ikke fortsætte med at agere, som om der er et lovgrundlag, når regeringen er blevet klar over, at der ikke er det," lyder det fra Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund. | Foto: Jens Dresling
"Myndighederne bør selvfølgelig ikke fortsætte med at agere, som om der er et lovgrundlag, når regeringen er blevet klar over, at der ikke er det," lyder det fra Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund. | Foto: Jens Dresling

Myndighederne troppede op hos flere minkavlere i starten af denne uge, selv om regeringen på det tidspunkt var klar over, at det var direkte ulovligt at beordre alle mink aflivet, og det får nu regeringens støttepartier til at skærpe tonen.

Det skriver Berlingske.

"Myndighederne bør selvfølgelig ikke fortsætte med at agere, som om der er et lovgrundlag, når regeringen er blevet klar over, at der ikke er det. Den besked burde have været kommunikeret ud til myndighederne," siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, til avisen.

De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, kalder det over for Berlingske uholdbart, at det kan køre videre på den måde, selv om man er klar over, at der ikke er styr på lovgivningen.

De afventer lige nu den redegørelse, som Miljø- og Fødevareministeriet er i færd med at udarbejde om hele forløbet.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch.)

Hollandske politikere er nervøse efter dansk mink-nedlukning

Restriktioner i Nordjylland lempes 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også