Ministeriernes it-projekter kommer ikke bedre i mål, fordi ministerierne bruger lang tid eller mange penge i beslutningsfasen.

De konkluderer Statsrevisorerne i en ny beretning. Det sker på baggrund af en kortlægning fra Rigsrevisionen.

"Med beretningen har vi fået ny viden og læring om statslige it-projekter," udtaler Statsrevisorerne.

Det er medlemmer af Folketinget, som sammen med Rigsrevisionen er udpeget til at kontrollere det offentlige.

"Vi ved nu, at der ikke entydigt kan anbefales en bestemt teknisk løsning, udviklingsmetode eller indkøbsform, når staten tager beslutninger om nye it-projekter," lyder det videre.

Rigsrevisionen har set på i alt 96 projekter. De beløber sig samlet set til cirka 7,6 milliarder fordelt på 15 ministerier.

Statsrevisorerne bad tilbage i februar Rigsrevisionen om at kortlægge beslutningsprocesserne i statens it-projekter. Altså hvordan nye it-projekter bliver sat i gang.

De ville have en vurdering af, om beslutningsprocessen har betydning for kvaliteten.

I beslutningsfasen træffes nemlig centrale beslutninger om, hvordan et it-projekt skal gennemføres og indkøbes.

Undersøgelsen omfatter de ministerier, der siden 2011 har indsendt it-projekter til risikovurdering i Statens It-råd.

It-Rådet blev oprettet for flere år siden efter mange offentlige it-skandaler.

Der var eksempler på, at nye systemer aldrig nåede i mål eller overskred tidsrammer og budgetter. Og dermed endte med at koste det offentlige mange penge.

Blandt skandalerne er blandt andet sagen om politiets it-system Polsag. Det blev skrottet i 2012.

Det skulle have været fuldt implementeret i 2009 og have kostet 153 millioner kroner. Regningen endte med lyde på over en halv milliard.

Et andet eksempel er Skats milliarddyre it-system EFI, der skulle inddrive offentlig gæld, men var fyldt med fejl. Det blev skrottet i 2015.

Statsrevisorerne er Henrik Thorup (DF), Klaus Frandsen (RV), Frank Aaen (EL), Britt Bager (V), Jesper Petersen (S).