Cheføkonom om Finansministeriets økonomiske skøn: "Ligner et nyt fejl­skud"

Lige før jul lød regeringens skøn, at statens kasse samlet stod til et underskud på 64,4 mia. kr. i 2020. Nu viser nye tal, at underskuddet ligger på mindre end halvdelen.
"Medmindre der ligger nogle kæmpestore "coronaregninger", der først er kommet til betaling i december eller kommer ind som efterreguleringer, ligner det et nyt fejlskud for statens finanser til den negative side," siger Frederik I. Pedersen til Børsen. | Foto: Miriam Dalsgaard
"Medmindre der ligger nogle kæmpestore "coronaregninger", der først er kommet til betaling i december eller kommer ind som efterreguleringer, ligner det et nyt fejlskud for statens finanser til den negative side," siger Frederik I. Pedersen til Børsen. | Foto: Miriam Dalsgaard

I december lød den økonomiske prognose fra regeringen, at coronakrisens efterdønninger i form af nedlukninger og hjælpepakker ville føre til et samlet underskud på statens finanser - også kaldet DAU-saldo - på 64,4 mia. kr. i 2020.

Men underskuddet ser ud til at være langt lavere end regeringens antagelse eftersom nye tal viser, at minusset på saldoen var 26,1 mia. kr. til og med november skriver Børsen.

Skulle regeringens tal være rigtige, kræver det et minus på 38 mia. kr. i december alene, hvilket ifølge cheføkonom i 3F, Frederik I. Pedersen, ikke er sandsynligt:

"Medmindre der ligger nogle kæmpestore "coronaregninger", der først er kommet til betaling i december eller kommer ind som efterreguleringer, ligner det et nyt fejlskud for statens finanser til den negative side," siger Frederik I. Pedersen til Børsen.

Han vurderer, at hjælpepakkerne ikke har kostet så meget som regeringen har ventet, mens indefrosne feriepenge har givet ekstra, og så er økonomien, beskæftigelse og arbejdsløshed, ikke blevet så hårdt ramt som frygtet, skriver mediet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også