Der er tre giftige komponenter, som til sammen har fået sagen mod den tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til at skille sig ud fra andre politiske skandaler, påpeger to forvaltningsretseksperter og en politolog over for Politiken.

"Jeg tror ikke, at det er rigtigt, hvis nogen siger, at der er masser af de seneste års sager, som kunne være havnet i en rigsret. Går man ind i substansen af Støjberg-sagen, skiller den sig markant ud. Det handler både om juraen, sagens karakter og den manglende erkendelse fra Støjbergs side," siger Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, til mediet.

Det faktum, at Støjberg ikke vil acceptere nogen form for sanktion, betyder også, at sagen bliver flyttet fra det politiske til "det juridiske rum", mener Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab, der over for Politiken påpeger, at meget kunne være løst med en undskyldning.

Inger Støjberg – der for nylig gik af som Venstres næstformand – er den første, der risikerer en rigsretstale siden Erik Ninn-Hansen i tamilsagen i 1993.

Instrukskommissionen rettede i december skarp kritik af den tidligere integrationsminister og i en beretning lød det, at det var "klart ulovligt" at adskille flere asylpar efter instruks fra Støjberg.

Derfor blev de to advokater Jon Lauritzen og Anne Birgitte Gammeljord sat på opgaven om at finde ud af, om der er grundlag for at rejse og vinde en rigsretssag mod Inger Støjberg.

Konklusionen fra advokaterne landede for få dage siden og lød, at der er grundlag for en rigsretssag.