PolicyWatch

Ældste borgere prioriteres nu i vaccinekø - ansatte må vente

Frontpersonale i coronaindsatsen må vente på første vaccinestik. Borgere over 85 prioriteres den kommende tid.Tilføjet nyt fra afsnit 5 og ned med citater fra lægeforening og professor og baggrund om vaccineleverancer.

Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger

Den kommende tid vil vaccineindsatsen mod corona udelukkende koncentrere sig om de ældste borgere over 85 år.

Det skriver Politiken.

Meldingen kommer i et brev til landets fem regioner. Her melder Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ud, at man altså vil prioritere de ældste.

"Nu skal vi virkelig i gang med gruppe 3, altså de hjemmeboende ældre over 85 år, der kan klare sig selv, men som er i stor risiko for et alvorligt sygdomsforløb."

"Det betyder konkret, at frontpersonalet i sundhedssektoren og ældreplejen, der ikke har fået første stik, må vente," siger Søren Brostrøm ifølge Politiken.

Det er dog ikke alle, der er lige begejstrede for den prioritering. Hos Lægeforeningen siger formand Camilla Noelle Rathcke, at beslutningen er et drastisk skridt. Den kan, mener hun, "få meget uheldige konsekvenser for hele coronaindsatsen".

"Læger og andre i front arbejder måned efter måned under et benhårdt pres og bliver også i højere grad end resten af befolkningen smittede og syge af covid-19, netop fordi de står i front. Det kan ikke blive ved," siger hun til Politiken.

Anderledes toner kommer fra Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimenterende virologi på Københavns Universitet.

"De sårbare risikerer i langt højere grad at dø af covid-19. Bliver plejepersonalet smittet, vil de fleste trods alt klare sig, selv om de kan risikere langtidspåvirkningerne af infektionen," siger han til Politiken.

Søren Brostrøm begrunder i øvrigt ifølge Politiken beslutningen med, at han sjældent har set en sygdom, hvor alder er så afgørende et parameter for alvorlig sygdom og død som med coronavirus.

Danmark modtager leverancer af vacciner fra Pfizer og Biontech og Moderna. Snart forventes det, at en vaccine fra Astrazeneca godkendes. De har dog varslet, at der vil blive færre leverancer til Europa end forventet.

Mere fra PolicyWatch

Radioudbud resulterer i 94 nye tilladelser til at drive dab-radio

Et netop afsluttet udbud af en stor mængde ledige pladser på det regionale dab-net har haft noget større tilslutning end tidligere, og i flere områder var der konkurrence om tilladelserne. "Vi har oplevet overvældende stor interesse," siger formand for Radio- og tv-nævnet.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier