PolicyWatch

Danmark samler ni EU-lande i angreb på lovbestemt mindsteløn

Regeringen nægter at forhandle i EU, før juridisk tjeneste har vurderet, om den danske model er truet.

"Vi går ikke i gang med at forhandle, og vi accepterer ikke forhandlingerne, før vi har vurderingen fra den juridiske tjeneste. Den vurdering skal være offentlig. Vi er mildt sagt skeptiske over, om der er hjemmel til det. Vi er bekymrede for dele af indholdet," siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). | Foto: Emil Helms

Danske bestræbelser på at stoppe et af EU-Kommissionens højt besungne forslag om en fælles mindsteløn er ikke slut.

Ni EU-lande har fredag på et initiativ fra Danmark og Sverige afleveret et holdningspapir til EU-formandskabet. Her udtrykker de bekymring over planen om et direktiv for en mindsteløn i EU.

Vel at mærke ikke en fælles mindsteløn, men forskellige mindstelønninger i de enkelte medlemslande.

Forslaget blev fremsagt af EU-Kommissionen sidste år. Men den danske regering - og de otte øvrige lande - vil ikke forhandle om det, før de har fået en vurdering fra EU-Rådets juridiske tjeneste.

"Vi går ikke i gang med at forhandle, og vi accepterer ikke forhandlingerne, før vi har vurderingen fra den juridiske tjeneste. Den vurdering skal være offentlig. Vi er mildt sagt skeptiske over, om der er hjemmel til det. Vi er bekymrede for dele af indholdet," siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

De ni lande har forskellige årsager til at være imod forslaget. Men de deler ifølge ministeren en modstand mod at lave fælles EU-lovning på et område, der "helt utvetydigt har været national enekompentence", siger han.

EU's jobkommissær, Nicolas Schmit, har adskillige gange sagt, at Danmark ikke skal være bekymret for den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter forhandler løn og arbejdsvilkår.

Hummelgaard anerkender, at Schmit virkelig har forsøgt. Han har også fået indført ting i forslaget, så danske interesser imødekommes. Blandt andet er forslaget udformet sådan, at modeller som den danske fremhæves som idealet for alle EU-lande.

Det ændrer dog ikke ved, mener Hummelgaard, at direktivet potentielt er en trussel.

"Jeg anerkender ikke, når de siger, at vi ikke har grund til at være bekymrede," siger han.

"Lige pludselig er det ikke så soleklart, at det også er os, der "knækker nødderne" i fremtiden. Derfor er det rent principielt et kontraktbrud, fordi vi i mange år har sagt, at vi selv bestemmer lønninger på arbejdsmarkedet."

Ministeren tilføjer, at Danmark "slet ikke skal have noget, der hverken direkte eller indirekte påvirker den danske model".

Det er uvist, hvornår den juridiske tjeneste er færdig med at behandle spørgsmålet om, hvorvidt direktivet kan true den danske model. Men det kan komme i februar, vurderer ministeren.

"Vi har gode løn- og arbejdsvilkår i Danmark, fordi det er arbejdsmarkedets parter, som selv knækker de nødder, og politikkerne holder snitterne langt væk. Det vil jeg gå meget langt for at holde fast i," siger ministeren.

Ni lande har skrevet under på brevet. Det er Danmark, Sverige, Holland, Østrig, Ungarn, Polen, Irland, Estland og Malta.

Regeringen sår tvivl om hjemmel til EU-forslag om mindsteløn

Minister vil tale med store bogstaver i EU: Hver dag tæller 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier