Det kan blive op ad bakke, hvis landbruget som resten af samfundet skal reducere sin udledning af CO2 med 70 procent, lyder vurderingen fra Jørgen E. Olesen, der er institutleder på Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Det forklarer han på en konference frem mod de politiske forhandlinger om klimainitiativer for landbruget.

Et flertal i Folketinget har vedtaget en målsætning om, at Danmarks CO2-udledning i 2030 skal være 70 procent lavere end i 1990.

Og hvis landbruget skal give sit bidrag, betyder det, at der skal udledes omkring 10 millioner ton mindre CO2 i forbindelse med landbruget.

Men selv hvis man ser så optimistisk som muligt på det, er der ifølge Jørgen E. Olesen umiddelbart potentiale til at sænke udledningen med kun syv millioner ton.

Han peger på, at selv det optimistiske scenarie indeholder en række barrierer, der skal nedbrydes. Noget af det handler om økonomi, men også at der stadig udestår nogle teknologiske gennembrud, før det kan ske.

"De teknologier er ikke bare til rådighed," siger Jørgen E. Olesen:

"Det er i virkeligheden udfordringen, når nu vi har så travlt."

Et af de forslag, som fylder en del i debatten om CO2-reduktioner i landbruget, er udtagning af lavbundsjord.

Lavbundsjord er jord, der tidligere har været vådområder såsom moser, men siden er blevet drænet for at kunne drive landbrug på jorden.

Blandt andet Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening vil udtage jordene og lade vandet stige igen, hvilket hjælper med at holde på CO2 i jorden.

Sammen mener de to, at man med en frivillig ordning kan få potentielt op til 100.000 hektar lavbundsjord taget ud af drift. Et lignende krav har været rejst fra SF og Enhedslisten ifølge Jyllands-Posten.

Ifølge Jørgen E. Olesen er der omkring 38.000 hektar, som er større arealer med potentiale for udtagning.

Derudover peger han på mindre ikke-sammenhængende kulstofrige arealer for i alt 40.000 hektar, hvoraf nogle også vil kunne trækkes ud af drift.

Men han advarer imod at tro, at der findes 100.000 hektar lavbundsjord, som nemt kan tages ud af drift.

Efter konferencen slår fødevareminister Rasmus Prehn (S) fast, at målet er, at reduktionen i CO2-udledning må sænke produktionen - men at det skal opnås ved at gøre landbrugsproduktionen smartere.