Hverken uafhængige fagfolk eller myndigheder har vurderet sikkerheden ved 20 millioner lyntest med podning forrest i næsen, som Danmark har bestilt.
Det skriver Politiken.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sagde onsdag, at en dansk vurdering var færdiggjort, men den findes ikke, skriver avisen.
Region Midtjylland har foretaget en kvalitetssikring på baggrund af dokumentation, som firmaer selv indsender. Sundhedsmyndighederne har ikke udført yderligere kontrol, lyder det.