Selvtest kan åbne for at sende flere elever tilbage i skole

Statsministeren er inspireret af Østrig, der har åbnet skoler ved blandt andet at lade elever teste sig selv.
"Jeg tager også hjem med inspiration fra Østrig, der har åbnet skolerne blandt andet ved, at børnene tester sig selv. Kan vi gøre det i Danmark - og dermed få flere børn tilbage - vil det virkelig være godt," skriver Mette Frederiksen i et Facebook-opslag. | Foto: Mads Claus Rasmussen

af ritzau

Statsminister Mette Frederiksen (S) åbner for, at der kan lukkes flere elever tilbage i skolerne, hvis de blandt andet begynder at teste sig selv for corona.

Det gør hun i et opslag på Facebook torsdag aften. Tidligere på dagen har hun været i Israel for at holde møde med statslederne fra Israel og Østrig om vaccineproduktion.

"Jeg tager også hjem med inspiration fra Østrig, der har åbnet skolerne blandt andet ved, at børnene tester sig selv. Kan vi gøre det i Danmark - og dermed få flere børn tilbage - vil det virkelig være godt."

"Det taler vi videre om i den kommende tid, hvor jeg glæder mig til at fortsætte drøftelserne med Folketingets partier," skriver hun i opslaget.

Mandag i denne uge indledte statsministeren forhandlinger med resten af Folketingets partier om næste del af genåbningen af landet.

De sidste partier står til at blive indkaldt til forhandlinger 12. marts. Det vil sige fredag i næste uge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også