Radikale sår tvivl om udbud af coronapas

IBM, Netcompany og E-boks har alle meldt sig interesseret i at udvikle et coronapas, men på Christiansborg sætter Radikale Venstre spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er nødvendigt at udvikle noget nyt.
Radikales sundhedsordfører Stinus Lindgreen forstår ikke, hvorfor der skal udvikles en app til coronapas. | Foto: Jens Dresling
Radikales sundhedsordfører Stinus Lindgreen forstår ikke, hvorfor der skal udvikles en app til coronapas. | Foto: Jens Dresling

Der bliver nu sået politisk tvivl om nødvendigheden i at sende udviklingen af et coronapas i udbud, skriver Børsen.

IBM, Netcompany og E-boks har alle meldt sig interesseret i at udvikle passet, der skal dokumentere, om man er vaccineret for coronavirus, men Det Radikale Venstre sætter spørgsmålstegn ved behovet for en ny løsning.

"Jeg forstår ikke, hvad det er, vi skal udvikle en app for. Vi kan jo dokumentere det i vores sundhed.dk, som vi har nu. Så jeg forstår slet ikke, hvad det er, man arbejder på, for at være helt ærlig," siger sundhedsordfører Stinus Lindgreen til Børsen.

Det er mere end en måned siden, at idéen om et coronapas blev lanceret af to ministre, men det er fortsat uvist, hvornår opgaven kommer i udbud - hvis den overhovedet gør det.

Torsdag annoncerede Digitaliseringsstyrelsen, at første version af et coronapas var klar. Dermed kan borgere nu se og printe et personligt coronapas på sundhed.dk.

"I februar måned blev der sat gang i arbejdet med at udvikle et digitalt coronapas, som skal bidrage til en gradvis, forsvarlig og hensigtsmæssig genåbning i Danmark. Det er nu muligt at printe et coronapas på Sundhed.dk, hvor den enkelte borger kan tilgå status for PCR-test og vaccine," skrev styrelsen.

Styrelsen meddelte samtidig, at man i maj regnede med at have en samlet digital løsning klar, men det var uklart, om opgaven skulle i udbud.

Nu er første version af et coronapas klar

Netcompany melder sig klar til at levere digitalt coronapas 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også