En afgift på 1200 kroner per ton udledt klimagas er langt den billigste vej til at nå målet om Danmarks mål om 70 procent færre klimagasser i 2030.

Det er meldingen i en ny rapport fra de miljøøkonomiske vismænd, som offentliggøres tirsdag.

De samfundsøkonomiske omkostninger vurderes til knap fire milliarder kroner om året. Det svarer til et årligt tab på cirka 0,15 procent af bnp fra 2030. Og det er langt billigere end de tidligere bud fra blandt andet Klimarådet.

"En ensartet drivhusgasafgift er for samfundet klart den billigste måde. Det tilskynder forbrugere og virksomheder til at gennemføre de billigste reduktioner først," siger miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.

Og jo længere tid, der går, inden afgiftssatsen meldes til alle, der skal tilpasse sig, jo dyrere bliver det.

Fortsætter politikerne med den nuværende blanding af beskatning af fossile brændsler og vidt forskellig slags støtte til vedvarende energi, så bliver prisen for samfundet i stedet for fire milliarder mindst 18 milliarder kroner årligt.

En generel afgift rammer til gengæld især landbruget og fødevareindustrien.

13.000-15.000 mistede job i landbruget og 4000 i fødevareindustrien. Det er ifølge vismændene konsekvensen af en ensartet CO2-afgift.

Vismændene mener dog, at der kommer et tilsvarende antal job andre steder såsom i servicesektoren og andre mindre klimabelastende brancher.

"Det er ikke sjovt at blive tvunget til at skifte job og græsgange," siger Lars Gårn Hansen.

"Men hvis vi vælger fortsat at betale for at fastholde beskæftigelsen i landbruget som hidtil, så har det nogle store omkostninger for samfundet på otte til ni milliarder kroner årligt, som vi så alle sammen skal betale," siger han.

Klimadirektør Niels Peter Nørring fra Landbrug & Fødevarer mener, at tabet af job i landbruget bliver langt større og konsekvenserne på landet drastiske.

"Vi har et erhverv, hvor man ikke bare kan sætte el til koen og elektrificere marken. Så der vil forsvinde rigtig mange arbejdspladser på landet, og mange landsbyer affolkes," siger han.

"Landbruget har fuld fokus på den grønne omstilling. Men hvis man strammer skruen for hårdt, så bliver der ikke tale om en omstilling, men om afvikling af en meget stor del af landbruget," siger han.