Professor: Ugens tilbud at give 3,1 milliard for vacciner

Den foreløbige pris for vacciner blegner sammenlignet med omkostningerne for nedlukningen, mener professor.
Foto: Kasper Heden Andersen/JPA
Foto: Kasper Heden Andersen/JPA
af ritzau

Det har foreløbigt kostet Danmark 3,1 milliard kroner at købe vacciner mod coronavirus. Prisen dækker de forpligtende aftaler, Danmark har indgået om køb af vacciner til 19,5 millioner borgere.

Det oplyser Sundhedsministeriet i et skriftligt svar til Jyllands-Posten.

Og den pris viser, hvorfor det giver mening at masseindkøbe vacciner for at komme hurtigere ud af nedlukningen, vurderer Jakob Kjellberg.

Han er professor og sundhedsøkonom ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

"Det er ugens tilbud mildest talt," siger han til avisen.

Der er ifølge Jyllands-Posten udbetalt over 30 milliarder kroner fra statslige hjælpepakker med støtte til løn og faste omkostninger. Desuden er der lavet låne- og likviditetsordninger for blandt andet erhvervslivet, som løbet op i 600 milliarder kroner.

Oveni det har Finansministeriet oplyst, at myndighederne i 2020 har brugt omkring 12 milliarder kroner på blandt andet test, smitteopsporing og indkøb af værnemidler, beretter avisen.

I øjeblikket er tre vacciner godkendt og i brug i Danmark. Det er fra Pfizer/BioNTech, Moderna og Astrazeneca.

Danmark har dog via EU indgået forhåndsaftaler om, at vi kan købe vacciner til i alt 25 millioner borgere fordelt på seks forskellige producenter, såfremt de bliver godkendt til brug i EU-landene.

Sundhedsministeriet oplyser til Jyllands-Posten, at Danmark har indgået forpligtende købsaftaler om vacciner til 19,5 millioner borgere. Det er de vacciner, der har kostet 3,1 milliard kroner.

En af vaccinerne, som Danmark har lagt billet ind på, er fra Johnson & Johnson. Den amerikanske virksomhed har søgt om at få sin vaccine godkendt i EU.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) skal torsdag vurdere, om det vil anbefale EU at give grønt lys til lægemidlet fra Johnson & Johnson.

Regering varsler genåbningsplan inden 23. marts

Stor uklarhed om Mette Frederiksens vaccinepartnerskab med den danske life science-sektor 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også