Hækkerup inviterer til forhandling om grænserestriktioner

Partierne bag aftale om genåbning skal drøfte, hvad der skal give adgang til Danmark med justitsministeren.
Siden aftalen blev indgået har både hotellernes brancheorganisation, der hedder Horesta, og feriehusudlejerne bedt om at få en afklaring på, hvornår udenlandske gæster igen kan komme til landet. | Foto: Philip Davali
Siden aftalen blev indgået har både hotellernes brancheorganisation, der hedder Horesta, og feriehusudlejerne bedt om at få en afklaring på, hvornår udenlandske gæster igen kan komme til landet. | Foto: Philip Davali
af ritzau

I den aftale for en genåbning af Danmark, der blev indgået mandag aften, blev det skrevet ned, at regeringen arbejder for, at der kan åbnes for rejser med coronapas.

Det afsnit får justitsminister Nick Hækkerup (S) til at invitere de andre partier bag aftalen til forhandlinger om reglerne og restriktioner ved grænserne.

Invitationen blev blandt andet uddelt i Folketingssalen onsdag. Her havde Venstre spurgt, om ministeren ville gøre det til et anerkendelsesværdigt formål, hvis en udlænding lejer et sommerhus eller en plads på en campingplads.

Det bliver ifølge Nick Hækkerup en del af forhandlingerne.

"At udfylde den del synes jeg, at vi skal gøre i fællesskab. Jeg har tænkt mig at invitere de ni partier til en dialog om, hvordan vi forholder os til indrejse og grænserestriktioner fremadrettet."

"På den ene side at vi undgår smitten spreder sig uhæmmet. På den anden side sikre sig, at de relevante anerkendelsesværdige formål bliver anerkendt."

I den aftale, som blev indgået mandag aften, står der:

"Aftalepartierne noterer sig, at regeringen arbejder efter, at der kan åbnes for rejse med coronapas samt smitteforebyggende tiltag – forudsat, at myndighederne vurderer, at data fra de pågældende lande er valide og troværdige."

Siden aftalen blev indgået har både hotellernes brancheorganisation, der hedder Horesta, og feriehusudlejerne bedt om at få en afklaring på, hvornår udenlandske gæster igen kan komme til landet.

"Vi har brug for en klar dato. Giv os en dato hurtigst muligt, ellers kan det her koste rigtig mange turismearbejdspladser, og det er et erhverv, der kæmper for overlevelse derude," sagde han onsdag til TV2.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også