PolicyWatch

Detaljer efterlades ubesvaret i lovforslag om mediers ophavsret

Detaljer i ophavsret til medier står stadig uklare hen efter lovforslag fra regeringen, lyder det fra partier.

"Kulturministerens lovforslag går længere end EU-direktivet og giver mulighed for at lave en kollektiv aftale mellem medier på den ene side og techfirmaer som Facebook og Google på den anden side," siger digital chef og rådgiver hos Wilmore. | Foto: Lars Poulsen

Fredag præsenterede kulturminister Joy Mogensen (S) et lovforslag, der skal sætte rammerne for blandt andet ophavsrettigheder for medier på platforme såsom Facebook og Google.

På forhånd var lovforslaget ventet med spænding, men efter at have læst det er en række ordførere fra andre partier stadig i tvivl om, hvordan en række detaljer i den nye ophavsret vil se ud.

For at forstå baggrunden for lovforslaget skal man præcis to år tilbage til Bruxelles, forklarer Lars K. Jensen, der er digital chef og rådgiver hos Willmore.

"Langt hen ad vejen er det en opgave, som der er kommet fra Bruxelles. Det er fra EU's copyright-direktiv, som blandt andet etablerer den her udvidede ophavsret, som medier får overfor blandt andet techfirmaer," siger han.

"Kulturministerens lovforslag går længere end EU-direktivet og giver mulighed for at lave en kollektiv aftale mellem medier på den ene side og techfirmaer som Facebook og Google på den anden side."

Kulturministerens lovforslag var ventet med spænding for at se, hvordan det skulle se ud, når det blev oversat til dansk lovgivning. EU-direktivet efterlod nemlig en række spørgsmål.

"Noget af det vigtigste er i hvert fald definitionen af, hvad et kort uddrag er. For EU's ophavsretsdirektiv siger faktisk, at uddraget fra mediers indhold er undtaget fra den her ophavsret, hvis de er meget korte," siger Lars K. Jensen.

"Men direktivet kommer det ikke nærmere. Så vi var nogle stykker, der gik og ventede i spænding på, om lovforslaget kunne være en definition. Et maks antal ord eksempelvis. Men det er der intet svar på i lovforslaget."

Dermed kan det blive et udestående mellem medierne og platformene, når de selv aftaler vilkårene for brugen af artikler på platformene.

Som brugere vil man støde på de korte uddrag, når man deler artikler på Facebook, eller når artikler dukker op i Googles søgemaskine.

I EU's direktiv er private borgeres opslag undtaget fra ophavsretten, så her vil reglerne ikke få nogen betydning.

På Christiansborg peger en række partier på, at det er en af flere detaljer i lovforslaget, der kræver afklaring i lovarbejdet.

"Umiddelbart er vi positive overfor at implementere det her EU-direktiv i dansk lov," siger Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm.

Hun mener dog, at der udestår et arbejde i lovprocessen med at få "udboret", hvad de forskellige dele af lovforslaget rummer.

De Konservatives medieordfører, Birgitte Bergman, mener også, at lovforslaget "indeholder meget fornuftigt", men hun søger afklaring på, hvad det betyder i praksis.

"Der er nogle ubekendte, som vi har brug for at få svar på," siger hun.

Nye Borgerliges medieordfører, Lars Mathiesen, går skridtet videre og siger, at lovforslaget virker "ufærdigt".

"Det virker, som om at der er kommet noget fra EU, og så har der været noget pres fra medierne, og så har man skyndt sig at lave et eller andet," siger han og rejser også andre spørgsmål.

"Vi synes på ingen måde, at det står klart beskrevet, hvem der har myndigheder til at træffe beslutninger om det her. Så vi har en lang række spørgsmål til regeringen."

Mere fra PolicyWatch

Radioudbud resulterer i 94 nye tilladelser til at drive dab-radio

Et netop afsluttet udbud af en stor mængde ledige pladser på det regionale dab-net har haft noget større tilslutning end tidligere, og i flere områder var der konkurrence om tilladelserne. "Vi har oplevet overvældende stor interesse," siger formand for Radio- og tv-nævnet.

Læs også

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier