Landbrugets topchefer kræver politisk klimaafklaring

Tålmodigheden er snart brugt op hos direktørerne for landbrugets største andelsselskaber, der kræver klarhed omkring de kommende klimaforhandlinger.
Foto: Stine Bidstrup/ERH
Foto: Stine Bidstrup/ERH

Der skal ro på bagsmækken, før de langsigtede investeringer i klimaløsninger til landbruget kan gennemføres.

Det siger fem af landrugets største andelsselskabers direktører i form af Kristian Hundebøll, Peder Tuborgh, Jais Valeur, Truels Damsgaard og Henning Haahr i et debatindlæg i Berlingske.

"Virksomhederne i landbrugssektoren og fødevareerhvervet har mange konkrete initiativer på vej, som skal sikre, at vi kommer i mål med at reducere drivhusgasudledningen. Men vi har brug for sikkerhed og langsigtet planlægning for at få placeret investeringerne," siger Kristian Hundebøll, adm. direktør i DLG, i mediet.

Udmeldingen fra de fem kommer efter nogle måneder, hvor landbrugsminister Rasmus Prehn har trukket et tidligere landbrugsudspil tilbage, ført lange tekniske gennemgange og udtalt, at landbruget næppe kan levere den klimaindsats, som var forventet af dem i første omgang.

Samtidig har De Miljøøkonomiske Vismænd anbefalet en CO2-afgift på 1200 kr. per ton, som AgriWatch tidligere har beskrevet. Et initiativ, der vil koste 15.000 arbejdspladser i landbruget.

Landbrugsministeren har tidligere bebudet, at han ville komme med sit udspil umiddelbart efter påske.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår