Nu er regerignens udspil lagt frem. Herunder finder du udspillet i uredigeret form.

Danmark skal reducere sin CO2-udledning markant inden 2030. Det er nedfældet i Klimaloven, og det skal flere sektorer bidrage til - også landbruget

Regeringen viser vejen til 7, 1 mio. tons CO2e-reduktioner i 2030

• Regeringen anviser med forhandlingsoplægget et samlet reduktionspotentiale på 7,1 mio. tons CO2-reduktioner i landbrugs- og skovbrugssektoren i 2030.

• Regeringen har allerede indgået aftale om reduktion af 0,5 mio. tons på landbrugsområdet og foreslår nu konkrete tiltag, der vil medføre yderligere reduktioner på 1,6 mio. ton. i 2030. Det drejer sig især om kvælstofindsatsen, udtagning af lavbundsjorder og en række andre tiltag som krav om fedtfodring og hyppigere udslusning af gylle.

• Derudover foreslår regeringen en række udviklingstiltag, som skal understøtte udviklingen og opskaleringen af nye teknologier, med teknisk potentiale til yderligere reduktioner på op til yderligere 5 mio. tons i 2030. Og at udvikle de nødvendige bedriftsregnskaber, så vi sikrer, at de nye værktøjer bliver taget klogt i brug af landbrugeren.

• Regeringen vil afsætte over 700 mio. kr. til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet.

Regeringen vil udtage 88.500 hektar lavbundsjorder 

Eksperter og interessenter er enige om, at udtagning af lavbundsjorder har stort potentiale for CO2 -reduktion. Det høje CO2 -potentiale skyldes, at CO2 bliver i jorden, når landbrugsdriften stoppes, og arealerne bliver oversvømmet.

• Regeringen lægger op til, at der, inklusiv tidligere aftaler, udtages og sikres vådgøring eller braklægning af mindst 88.500 hektar lavbundsjorder og randarealer inden 2030. • Der afsættes 3,8 mia. kr. fra EU’s fælles landbrugspolitik, så der inklusiv tidligere aftaler samlet set vådgøres 50.500 hektar landbrugsarealer og braklægges 38.000 hektar gennem et-årige forberedende indsatser.

• Sammen med andre frivillige indsatser leverer det 0,6 mio. tons CO2e i 2030. Foruden den markante klimaeffekt kan udtagne arealer blandt andet bidrage til mere natur og til grøn energiproduktion f.eks. ved opstilling af solceller.

• Der eksisterer ca. 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorder. Der er dog flere barrierer for at vådgøre dem. Der er f.eks. risiko for udledning af fosfor til vandmiljøet og oversvømmelse af veje og nabomarker. Samtidig er en stor del spredt på meget små arealer, som gør udtagning mere kompleks.

• Regeringen afsat i alt 2,7 mia. kr. på de seneste to finanslove til udtagning af lavbundsjord.

• Med den hidtidige lavbundsordning er der siden 2014 udtaget ca. 1.500 hektar. Det viser, at udtagning af lavbundsjorder er en kompleks opgave, der kræver tid og involverer mange parter.

• Regeringen vil arbejde målrettet for at fjerne barrierer f.eks. ved håndtering af fosfor og bedre kortlægning af arealerne, så det tekniske potentiale potentielt kan øges.

• Regeringens ambition og vurdering er, at reduktionspotentialet frem mod 2030 kan øges med 0,5 mio. tons CO2e gennem forberedende indsatser og bedre viden på området

Regeringen afsætter trecifret millionbeløb både til satsning  på pyrolyse, grønne proteiner  og  økologi

Forskning og udvikling af nye, grønne teknologier har et stort potentiale, og dansk landbrug kan vise vejen for den grønne omstilling, hvis de får de rette rygstød.

• Regeringen vil afsætte 222 mio. kr. til forskning og udvikling af nye teknologier som eksempelvis. pyrolyse, der omdanner restprodukter fra landbruget til brændstof og biokul. Biokul kan sørge for, at CO2 lagres i jorden og ikke udledes til atmosfæren. Derudover skal der forskes i tilsætningsstoffer til foder samt håndtering af gylle og gødning. Disse teknologier skønnes at have et samlet teknisk potentiale til at levere ca. 4 mio. tons CO2e-reduktion i 2030. Regeringen vil fremlægge en strategi for, hvordan de tekniske reduktionspotentialer kan realiseres.

• Regeringen vil afsætte 260 mio. kr. til bioraffinering af græs, så det høje proteinindhold kan bruges til foder og dermed erstatte import af soja. Hertil er græs også mere klima- og miljøvenligt per areal end de dominerende etårige afgrøder i Danmark.

• Regeringen vil afsætte 249 mio. kr. til forskning og udvikling af bedriftsregnskaber, som skal skabe fundamentet for fremtidens klima- og miljøregulering af landbruget. Heraf indgår 31 mio. kr. fra forskningsreserven for 2021. Bedriftsregnskaber bliver et afgørende værktøj til at sikre, at nye teknologier og løsninger tages i brug.

• Regeringen vil forhøje satserne for økologisk arealstøtte frem til 2024 som led i en ambition om at fordoble økologien. Regeringen vil desuden understøtte udviklingen af økologien. Såfremt det lykkes at fordoble det økologiske areal, vil det give en CO2e-reduktion på 0,5 mio. tons i 2030.

• Regeringen vil satse på udvikling af plantebaserede fødevarer og prioritere 96 mio. kr. fra EU’s fælles landbrugspolitik til dette formål.

Hvor kommer de store potentialer i udviklingssporet fra?

Pyrolyse er et eksempel på en teknologi inden for såkaldt brun bioraffinering, der har et stort klimapotentiale. Metoden er velegnet til at genanvende biomasser, der ikke kan bruges til f.eks. foder. Ved pyrolyse omdannes eksempelvis husdyrgødning og halm til bioolie, biogas og biokul. Pyrolyseolie og -gas kan erstatte fossil olie og derved fungere som bæredygtigt brændstof til f.eks. fly, mens biokullet kan binde kulstof i jorden. Derved minimerer man udledningen af drivhusgasser i atmosfæren. Klimarådet har vurderet, at udrulning af teknologien i stor skala har potentiale til at reducere landbru\u0002gets udledning af klimagasser med op til 2 mio. tons CO² e i 2030.

Fodertilsætningsstoffer har et stort potentiale for at reducere udledningen af den potente klimagas metan fra kvæg. Bovaer forventes at blive det første metanreducerende fodertilsætningsstof, når det efter endt EU-godkendelsesproces kommer på markedet i løbet af 2021 eller 2022. Der forventes flere tilsætningsstoffer på markedet inden for 5-10 år. Det gælder også stoffet ”X”, som er under udvikling på Aarhus Universitet.

Bovaer og stoffet ”X” vurderes at kunne reducere udledningen fra konventionelle malkekvæg på op til henholdsvis 30 pct. og 40 pct. under danske forhold. Det svarer til en reduktion på knap 1 mio. ton CO² e årligt. Håndteringen af gylle og gødning er afgørende for at kunne reducere landbrugets klimaaftryk. En lang række forskellige teknologier og løsninger er under udvikling. Det gælder både muligheden for at tilsætte stoffer til gyllen og gødningen samt at indrette stalde på nye måder, der reducerer landbrugets udledning af drivhusgasser markant. Der er dog for alle virkemidlerne brug for mere viden.

De foreløbige vurderinger fra bl.a. Aarhus Universitet angiver, at teknologierne har potentiale til at reducere udledninger fra gødnings- og gyllehåndteringen med 11-65 pct. Eksempelvis forskes der aktuelt i stofferne ”NoGas” og nitrifikationshæmmere til hhv. gylle og gødning, som foreløbigt har vist potentiale til samlet set at kunne reducere udledningerne af metan og lattergas med op til ca. 1 mio. ton CO² e i 2030.

Bioraffinering af græs vil betyde, at græs kan bruges som foder til grise og høns. I dag er det kun kvæg. Det vil betyde, at efterspørgslen efter græs vil stige. Og det er godt for klimaet, når arealer omlægges fra korn og majs til græs. Helt konkret giver det en CO² e-reduktion på op til 3 tons per omlagt hektar. Og så er det også en gevinst for vandmiljøet med mere græs. Endelig betyder bioraffinering af græs, at landbruget kan blive mere selvforsynende med proteiner til foder. Det reducerer afhængigheden af importeret soja og dermed også risikoen for at bidrage til afskovning.