Partier giver regering næse efter indrømmelser om Syrien-børn

Regeringen er gået med til at hjemtage danskere fra fangelejre i Syrien og slipper med en næse i sagen.
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) | Foto: NILS MEILVANG
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) | Foto: NILS MEILVANG
af ritzau

Regeringen og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) får en kollektiv næse - eller politisk anmærkning - for at ikke at dele oplysninger om danske statsborgere i en fangelejr i Syrien.

Det har et stort flertal i Folketinget besluttet fredag. Regeringen er hårdt presset tidligere gået med til at hjemtage tre mødre med dansk statsborgerskab og op mod 19 børn.

De Radikale ville først have klarhed over sagens substans, inden de kunne enes om kritikken.

"Vi har ventet med at tage stilling til, hvordan vi skulle håndtere sagen i forhold til ministrenes indsats, fordi vi gerne ville se, hvor sagen endte," siger Martin Lidegaard (R), der er formand for Det Udenrigspolitiske Nævn.

Det er sædvanligvis de enkelte ministre, der får de politiske næser, men denne gang er det hele regeringen samt udenrigsministeren.

Det skyldes, at også justitsminister Nick Hækkerup (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) har haft et ansvar for at orientere Folketinget. I starten sendte de dog sagen videre til Kofod.

Enhedslisten mener ifølge forsvarsordfører Eva Flyvholm, at hjemtagelsen af mødre og børn har en betydning for sagens udfald.

"Det betyder rigtig meget for os i Enhedslisten, at størsteparten af børnene og mødrene kommer hjem. Det er også helt afgørende, at vi får de sidste børn hjem."

"Det spiller ind, at regeringen handler nu, men der ligger også i det, at vi undervejs har fået frem, at der er nogle oplysninger, hvor nogle ministre har lagt hånden på kogepladen og sagt, at de faktisk ikke selv har haft dem eller kendt til dem," siger hun.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også