Landbrugsstyrelsens direktør fratræder omgående

Landbrugsstyrelsens direktør fratræder fra dags dato, oplyser Fødevareministeriet. Styrelsen har i maj fået hård kritik af Statsrevisorerne.
Landbrugsstyrelsen i Nyopsgade i København. | Foto: Jens Dresling
Landbrugsstyrelsen i Nyopsgade i København. | Foto: Jens Dresling
af ritzau

Landbrugsstyrelsens direktør, Jette Petersen, fratræder sin stilling med øjeblikkelig virkning. Det skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Tidligere i maj fik Landbrugsstyrelsen en sønderlemmende kritik fra Statsrevisorerne for langtfra at have kontrolleret udbetaling af EU-støtte til landmænd godt nok i 16 år.

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, om Jette Petersens fratrædelse er direkte afledt af den sag.

"Landbruget befinder sig i en opbrudstid, hvor branchen skal finde og implementere nye, grønne løsninger i de kommende år."

"Landbrugsstyrelsen har en helt afgørende rolle med at understøtte denne omstilling, hvor det er centralt med en stærk forvaltningskultur. Jeg takker Jette for hendes store indsats som direktør i en svær tid," skriver Fødevareministeriets departementschef, Morten Niels Jakobsen, i meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også