Landmand forsvarer støttemodtagere i styrelses møgsag

Preben Bjerregaard er en af de landmænd, der har søgt landbrugsstøtte fra en pulje, hvor forvaltningen er blevet stærkt kritiseret af Rigsrevisionen. Han mener, anklager om at trække mere støtte via flere CVR-numre er grundløse.
Preben Bjerregaard er en af de største svineproducenter på Bornholm. | Foto: Janus Engel/Ritzau Scanpix
Preben Bjerregaard er en af de største svineproducenter på Bornholm. | Foto: Janus Engel/Ritzau Scanpix

Den bornholmske svineproducent Preben Bjerregaard er en af de landmænd, der har modtaget landbrugsstøtte til modernisering af slagtesvinestalde.

Han mener, at den kritik, som Rigsrevisionen i maj rettede mod Landbrugsstyrelsen samt landmænds mulighed for at søge ekstra tilskud via forskellige CVR-numre, er grundløs. 

Det skriver Bornholms Tidende.

"Der er ikke noget ulovligt i noget som helst af det. De EU-midler, der fordeles, det er hektarstøtte, som man vælger at omfordele til de her støtteordninger," siger Preben Bjerregaard til mediet.

Ifølge landmanden er klimastøtten til forbedring af gamle stalde eller opførelse af nye taget fra landbrugets egne midler.

Preben Bjerregaard har fået tilsagn på knap 5 mio. kr. til sin bedrift Ellesgaard i Ibsker, hvor der skal opføres et nyt staldanlæg i Østermarie.

Rigsrevisionen konkluderede for tre måneder siden i en rapport, at Landbrugsstyrelsen ikke har sikret tilstrækkelig kontrol af landbrugeres bagvedliggende ejerforhold, når der gives støttemidler.

Siden 2005 har Landbrugsstyrelsen haft kendskab til, at styrelsens administrative praksis samt manglende kontrol har medført, at nogle landbrugere har opnået uretmæssige fordele ved at opsplitte deres bedrifter og ansøge om tilskud fra flere selskaber. Styrelsen har dog trods det ikke ændret praksis.

Rigsrevisionens undersøgelse indikerer, at 138 landbrugere, der har fået direkte støtte, og 19 landbrugere, der har fået tilskud fra miljøteknologiordninger, kan have omgået de fastsatte støttelofter ved at opsplitte deres bedrifter i flere selskaber og dermed kan have opnået en uretmæssig fordel på minimum 3,6 mio. kr. for den direkte støtte og minimum 28 mio. kr. for miljøteknologiordningerne.

Der er samlet set udbetalt 448 mio. kr. til disse landbrugere. Hvor stor en del af de 448 mio. kr. der er udbetalt uretmæssigt, afhænger af en yderligere vurdering af hver enkelt tilskudssag ifølge rapporten.

Opgørelsen viste desuden, at selskaber med sammenfald i ejerkredsen har ansøgt om og fået udbetalt 888 mio. kr. i direkte støtte i 2019 og fået tilsagn om tilskud fra miljøteknologiordningerne for 68 mio. kr. i perioden 2014-2019.

Landbrugsstyrelsen ved derfor ikke, i hvilket omfang der er udbetalt uretmæssige tilskud til disse landbrugere, skrev Rigsrevisionen.

Siden rapporten har landbrugsminister Rasmus Prehn (S) sat gang i et oprydningsarbejde, der blandt andet indebar, at tidligere direktør i Landbrugsstyrelsen Jette Petersen fratrådte sin stilling.

Minister fremlægger oprydningsplan efter kritik af Landbrugsstyrelsen 

Lovlydige landmænd rammes af ministers oprydning i ny møgsag 

Landbrugsstøtte skal granskes, men pengene kan være tabt

Landbrugsminister vil følge op på snyd med landbrugsstøtte

Landbrugsstyrelsens direktør stopper kort efter hård kritik 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også