Hans Engell: Dommen kan betyde farvel til Messerschmidt

Kommentator Hans Engell tror på exit i Folketinget for Messerschmidt, hvis et halvt år bliver endelig dom.
Foto: Martin Sylvest
Foto: Martin Sylvest
AF RITZAU

Morten Messerschmidt er fredag blevet idømt seks måneders betinget fængsel for EU-svindel.

Kort efter afgørelsen står det klart, at han anker sagen.

Ender en omgørelse af sagen med samme dom, tror politisk kommentator Hans Engell ikke på en fremtid i dansk politik for DF'eren.

"Et halvt år er en særdeles hård dom. Hvis det er det, der bliver stående, så vil Messerschmidt ikke kunne fortsætte som medlem af Folketinget."

Den politiske kommentator tror ikke, at man i mellemtiden vil se de store forandringer i Dansk Folkepartis håndtering af sagen.

Han henviser til, at folketingsgruppen i Dansk Folkeparti har kørt "business as usual" i hele den periode, sagen har verseret.

"Messerschmidt har jo haft alle ordførerskaber, og han blev jo tilmed forfremmet og fik en langt mere central placering under Thulesen Dahl. Så det er ikke, fordi det har påvirket hans karriere, mens sagen har kørt," siger Hans Engell.

Morten Messerschmidt blev på Dansk Folkepartis sommergruppemøde i 2020 forfremmet til næstformand for partiet.

Sagen om EU-svindel har stået på, siden de første mistanker florerede i 2015.

Dog mener Hans Engell, at Dansk Folkeparti kan have svært ved helt at ignorere sagen helt, når en endelig som falder.

"Dansk Folkeparti vil gerne fremstå som et parti, der baserer sig på retssikkerhed," siger han.

Morten Messerschmidt siger selv efter afgørelsen, at han vil fortsætte i på Christiansborg.

"Dommen er ikke endelig, for den er anket. Derfor vil jeg fortsat bestride mine politiske hverv," siger Morten Messerschmidt.

"Nu har jeg brug for at synke tingene og læse dommen. Og så venter der en ny omgang i landsretten, hvor jeg vil gå efter frifindelse."

Han siger også, at han er overrasket over dommen, og at han hele vejen igennem havde troet på en frifindelse.

 

Messerschmidt idømt seks måneders betinget fængsel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også