Nyt solcelleprojekt overtræder retningslinjer, men får alligevel grønt lys fra politikere

Et nyt solcelleprojekt, som energiselskabet European Energy er i gang med at planlægge, har fået en af de første godkendelser fra kommunen, til trods for at projektet bryder retningslinjerne og ligger for tæt på en skov.
Foto: PR / Statkraft
Foto: PR / Statkraft

Energiselskabet European Energy har fået grønt lys til at arbejde videre på et 86,5 hektar solcelleprojekt nord for Løsning, selvom projektet overtræder retningslinjerne og er for tæt på en skov. Det skriver Vejle Amts Folkeblad.

Politikerne er i forvejen klar til at fravige retningslinjen om, at der skal være over 300 meter til skov. Det skyldes, at området allerede befinder sig i nærheden af motorvej og jernbane.

"Det kan selvfølgelig se mærkeligt ud, at vi allerede ved nummer to konkrete ansøgning om et solcelleanlæg er parate til at se bort fra retningslinjerne, men lige præcis i det her tilfælde giver det mening. Området er i forvejen forstyrret af motorvejen på den ene side og jernbanen lidt længere væk, og derfor er det et godt sted at placere et stort, teknisk anlæg," siger Lene Tingleff, formand for teknisk udvalg i Hedensted Kommune.

Området er i forvejen udlagt til en vindmøllepark, men der er ikke blevet opført vindmøller på markerne. European Energy foreslår desuden, at solcelleanlægget skal ligge ned til 20 meter
fra skovbrynet til Ussinggård Skov, som løber parallelt i området.

Sjællandsk gods vil opføre solcellepark på 80 hektar

Godsejer skal være med til at afdække cirkulær økonomi i dansk landbrug: "Det er sjovt at tænke i de baner" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også