PolicyWatch

Klumme: Når anklagede undersøger og frikender sig selv

I den kommunale valgkamp er det relevant at sætte fokus på den dobbeltmoral, der hersker, når politiske partier deponerer store dele af deres socialpolitik hos almene boligselskaber, mener almen boligformand i denne klumme.

Foto: Peter Hove Olesen

I forårets undersøgelse af ”Boligforeninger under lup” i Jyllands-Posten kom det i kølvandet på skandalen i Østjysk Bolig frem, at direktørerne for de almene boligselskaber er meget vellønnede.

En af de højestlønnede, Jens Elmelund, KAB, kunne betro læserne, at det er et meget komplekst område, og at lønnen på 2,4 mio. kr., der inkluderer fri bil, telefon og flere aviser, derfor er rimelig.

I en kommentar til lønniveauet i sektoren var boligminister Kaare Dybvad Bek (S) ude at sige, at der var beboerdemokrati, og det var beboerne, der fastsatte direktørernes lønninger, og det er beboerne, der har magt til at lave det om.

Men den labyrintiske valgform i boligorganisationerne med nogen, der vælger nogen, der vælger nogen, der vælger nogen i mange led, før ”nogen” får adgang til de lønforhandlende bestyrelser, er en lang vej, der i praksis viser sig at være en selvsupplerende valgform for de siddende bestyrelser, hvor det reelt repræsentative fortoner sig.

Direktør Bent Madsen, der har fornøjelsen af både at være direktør for Boligselskabernes Landsforening (BL) og sidde i direktionen for Landsbyggefonden, hvorfor han næppe hører til de lavestlønnede i sektoren, udtalte kækt, at skandalen omkring Østjysk Bolig ikke skulle gå til spilde.

Der skulle læres af den.

BL tog derfor kort efter initiativ til at undersøge direktørernes lønniveau i den almene boligsektor og er nu kommet frem til den måske ikke så overraskende konklusion, at området er komplekst, og lønnen er rimelig.

BL tilbyder endda generøst deres analyse til organisationsbestyrelserne, så de kan anvende den, når de skal ansætte direktører og forhandle løn.

Hvilke kompetencer der måles og vægtes i det komplekse felt mellem forretning, byggeri og foreningsdemokrati og med hvilke referencer, bliver naturligvis interessant at se.

Guldrandede aktiviteter er underlagt egenkontrol

Det er altid interessant at læse, når anklagede undersøger sig selv og frikender sig selv.

Meget af det komplekse felt, som direktørerne beskæftiger sig med i den almene boligsektor, er diskrete guldrandede aktiviteter, som hovedsageligt er underlagt boligselskabernes fordelagtige udvidede egenkontrol.

På landsplan kan politikerne og boligselskaberne råde over og anvise hver fjerde ledige lejlighed til boligsocial anvisning. I København forhandler politikerne hvert fjerde år en boligaftale, der gør det muligt at anvise til hver tredje ledige lejlighed i den almene boligsektor.

De driftige direktører i de almene boligselskaber kan efter den årelange fejlslagne boligsociale anvisningspolitik, der har akkumuleret mange udsatte familier og sociale problemer i boligområderne og har været med til at nedslide mange af de gamle almennyttige boligområder og skabe ghettoer, nu kapitalisere dem yderligere med parallelsamfunds-lovgivningen i den ene hånd og den anden hånd rakt frem klar til at modtage millionerne, der strømmer ind fra fortætningsbyggeri, nedrivninger, renoveringer og bygherrehonorarer, som de selv kan fastsætte – og ikke at forglemme de mange millioner, der årligt indbetales i ventelistegebyrer til boligselskaberne.

Tidligere var opnotering eller ventelistegebyr noget, man betalte en gang for alle. Ikke årligt. Det samlede tal for indbetalte ventelistegebyrer for hele landet i den almene boligsektor nærmede sig i 2020 194 mio. kr. KAB alene fik 27 mio. kr. Pyha, sikke en byrde.

Direkte valg til boligselskabernes bestyrelse ville hjælpe

Kan der gøres noget ved det komplekse område, så vi kan hjælpe de stakkels direktører?

Ja! I den kommunale valgkamp er det relevant at sætte fokus på den dobbeltmoral, der hersker, når politiske partier deponerer store dele af deres socialpolitik hos almene boligselskaber, der omhyggeligt og diskret tjener store penge, når de medvirker til at akkumulere sociale problemer i stedet for at medvirke aktivt til at løse grundlæggende sociale problemer.

Indførelse af fælles kommunalt administrerede ventelister med et minimalt gebyr vil være en mere rimelig ordning og skabe et bedre overblik. Alternativt kunne man pålægge boligselskaberne, at det indskud, en beboer skal betale, når vedkommende får tildelt en lejlighed, reduceres med det indbetalte ventelistegebyr.

I det foreningsdemokratiske perspektiv vil indførelse af direkte valg til boligselskabernes bestyrelser og organisationsbestyrelserne og Landsbyggefonden være en god begyndelse.

Direkte valg fungerer glimrende ved valg til store medlemsejede pensionskasser, der forvalter store formuer.

Ved indførelse af direkte valg vil beboerne i den almene boligsektor få direkte indflydelse på, hvem der forvalter deres mange opsparede millioner.

(Denne klumme er bragt første gang i JP Aarhus)

Klumme: Venteliste til almen bolig – guldgrube eller service?

Partier kræver millionlønninger i den almene boligsektor frem i lyset

Boligdirektører forsvarer millionlønninger og kalder dem "rimelige" 

Klumme: Regeringen bør spille med åbne kort – både om planlov og boligpolitik 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier