Miljøvismand: Klimakrav til landbruget vil ikke flytte udledningen til udlandet

Det er en myte, at klimakrav til landbruget vil flytte udledningen af drivhusgasser til udlandet i så høj grad, som man tidligere har troet. Det konkluderer blandt andre miljøvismand og økonomiprofessor Lars Gårn Hansen i et ny rapport.
Økonomiprofessor og miljøvismand Lars Gårn Hansen fortæller, at der er en betydelig klimaeffekt ved at regulere landbruget.
Økonomiprofessor og miljøvismand Lars Gårn Hansen fortæller, at der er en betydelig klimaeffekt ved at regulere landbruget.

Klimakrav til landbruget flytter ikke udledningen af CO2 og dermed problemerne til udlandet, selvom politikere og landbrugsindustrien i årevis har ment noget andet. Det konstaterer økonomiprofessor og miljøvismand Lars Gårn Hansen i et interview med Information.

Han var en af de første økonomer i Danmark, som for alvor lavede beregninger af et af de største argumenter mod at stille klimakrav til dansk landbrug. At udledningen blot vil rykke til udlandet i stedet.

Argumentet er siden blevet brugt af landbrugsindustrien og politikere, som ikke ønsker mere regulering og klimaafgifter.

Klimarådet tror EU-plan kan sikre danske virksomheder

Dansk Erhverv kritiserer regeringen for ikke at udregne udledninger på samme måde som virksomheder 

For to år siden regnede Lars Gårn Hansen sig frem til, at klimakrav ville føre til en "lækage" på op mod 75 pct. - og at en reduktion på 100 ton CO2 reelt ville være 25 ton. Men siden har han og de andre vismænd i en ny rapport revurderet det tal til 25 pct.

"Der er en betydelig klimaeffekt ved at regulere landbruget. Det er den økonomiske virkelighed," siger Lars Gårn Hansen, som også har anbefalet en bred drivhusgasafgift på 1.200 kr. pr. ton. i 2030.

Genberegningerne hviler ifølge vismanden på en mere detaljeret model, som tager udgangspunkt i effekten af afgifter og adfærden fra forbrugere. Samtidig vurderer vismændene, at dansk landbrug er mindre klimaeffektivt end de gennemsnitlige landbrug globalt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også