PolicyWatch

Enhedslisten så hellere et permanent forbud mod minkavl

Regeringen forlænger forbuddet af minkhold i et år, men Enhedslisten vil hellere have et permanent minkforbud.

Foto: Jens Dresling

Stod det til Enhedslisten, bør hold af mink i Danmark helt forbydes, i stedet for at man blot forlænger forbuddet endnu et år.

Det fortæller partiets sundhedsordfører Peder Hvelplund.

"Det er positivt, at vi starter der. Men jeg havde hellere set et permanent forbud – både af hensyn til sundhedssituationen i Danmark, men også for at sende et signal til minkavlerne om, at det er den vej, det går," siger han.

"Vi ved, at der er udbredt smitte mellem mink og mennesker, og at der kan opstå nye varianter, som ovenikøbet kan have nedsat effekt overfor vaccinerne, hvis vi ser fortsat spredning blandt mink."

Enhedslisten er sammen med resten af regeringens støttepartier - De Radikale og SF - enige om at forlænge forbuddet.

Modsat blå blok stoler partierne på, at SSI's risikovurdering hviler på et tungt nok grundlag.

"Med den erfaring vi har fra 2020 og med den viden vi har i dag ved vi, at det kan ikke lade sig gøre at håndtere coronavirus på minkfarme," siger Peder Hvelplund.

"Og nu står vi med en deltavariant, som er væsentlig mere smitsom, hvor risikoen for nye mutationer, der har nedsat følsomhed overfor vaccinerne, er endnu større."

De Radikale har ikke lagt sig fast på, om de også ser et fremtidigt forbud mod mink.

Det er noget, partiet vil diskutere i folketingsgruppen, oplyser partiets landbrugsordfører Zenia Stampe.

Hun er dog glad for, at et flertal følger SSI’s anbefalinger om at forlænge forbuddet mod hold af mink.

"Det er rigtigt fornuftigt, og vi er en del af det flertal. Vi synes, det ville være fuldstændigt uforsvarligt at genoptage produktionen af mink i Danmark."

"Vi ved, at der er en sundhedsrisiko, som der var for et års tid siden, og derfor er spørgsmålet: vil man løbe den sundhedsrisiko? Og det vil vi ikke."

 

Flertal vil forlænge minkforbud med et år

Blå kritik fortsætter: Ministeren har bestilt en mangelfuld minkrapport 

Mere fra PolicyWatch

Piloter og kabineansatte hos SAS i oprør

SAS har ændret produktionsmodellen og etableret nye selskaber. Derfor må piloter og kabinepersonale søge ledige job med ringere vilkår. Piloterne tager nu SAS i Arbejdsretten.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier