Staten venter at tabe milliardbeløb på coronalån

32 mia. kr. har danske virksomheder lån af staten under coronakrisen. Nu sætter skatteminister tal på, hvor meget staten regner med at få igen.
Skatteminister Morten Bødskov (S). | Foto: Jens Dresling
Skatteminister Morten Bødskov (S). | Foto: Jens Dresling
Marketwire

Statskassen har ydet coronalån til mere end 50.000 virksomheder. Nu løfter skatteminister Morten Bødskov sløret for det forventede milliardtab på corona-lånene.

Det skriver Finans.

Tal fra Skatteministeriet viser, at 53.553 virksomheder foreløbigt har fået såkaldte coronalån for mere end 32 mia. kr.

Ministeriet forventer imidlertid, at det samlede udlån ender på omkring 38 mia. kr.

Undervejs i coronaforløbet har fokus været på risikoen for, at virksomhederne ender med at lukke eller gå konkurs, før lånene er tilbagebetalt, og dermed vil pengene ende i et sort hul.

I et nyt svar til Folketingets Skatteudvalg peger skatteminister Morten Bødskov på, at forventningen er, at det samlede tab løber op i godt 1,7 mia. kr. svarende til en tabsprocent i niveauet 4,5-5,4 pct.

Tabet dækker over et forventet "mindre provenu" på 1,6 mia. kr. på de oprindelige coronalån og ekstra 120 mio. kr. som følge af den seneste aftale i Folketinget om at udskyde en ellers planlagt tilbagebetaling af momslån for i alt 20,8 mia. kr. i henholdsvis november og februar til april 2022.

Tal fra Skattestyrelsen viser, at 55.946 virksomheder har søgt og fået statslige coronalån. Lånene ydes umiddelbart uden kreditvurdering. Efterfølgende har 2393 fået annulleret deres lån.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også