Under klimademonstranters paroler på Slotspladsen og overskrifter om rekordhøje energipriser gik folketingsåret officielt i gang i går.

Det betød også offentliggørelsen af det årlige Lovprogram, der skal fungere som rettesnor for årets arbejde. Tidligere har statsminister Mette Frederiksen udtalt, at lovprogrammet burde trimmes, så antallet af planlagte lovforslag reduceres, og der frigives kræfter til mere fleksibilitet i lovbehandlingen. Noget, som blev mødt med en vis bekymring af bl.a. Radikale Venstre.

"Man kan blive nervøs for, at det her bruges som en undskyldning for at udskyde ting i en syltekrukke, som virker belejligt. Her tænker jeg jo blandt andet på håndtering af klimakrisen," har partiformand Sofie Carsten Nielsen udtalt til Politiken.

Med 56 sider er årets lovprogram på længde med det fra 2019 og mindre end det fra 2020, som var på 70 sider. På energiområdet er der 12 lovforslag på programmet. Nu skal det forgangne års historiske aftaler nemlig omsættes til lovtekst.

Hektisk efterår

Traditionen tro bliver folketingsåret skudt i gang med hektisk aktivitet, og i oktober har klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) fem forslag på programmet, hvoraf flere er af skelsættende karakter.

Først og fremmest skal de sidste lovmæssige sten fjernes fra dansk klimapolitiks galionsfigur, energiøen i Nordsøen. Det vil ske med en lov om projektering og anlæg, som vil give ministeren beføjelser til at afholde udbuddet og erklære en vinder.

Der bliver også i oktober, at Danmarks beslutning om at lukke for oliehanerne omsættes til lov. Det vil ske gennem en ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, hvor der sættes stop for indvinding af kulbrinter efter 2050, samtidig med at Åben Dør-ordningen på olie- og gasområdet og fremtidige udbudsrunder får kniven. Dermed bliver Danmark den første betydende olieproducerende nation med en lov på området.

Endelig får Danmark officielt et klimadelmål, når der i oktober stilles forslag om 50-54 procent CO2-reduktion i forhold til 1990 gældende fra 2025. I parentes bemærket var dette punkt på programmet i foråret 2020, hvor det dog blot blev til en aftale.

Udover de skelsættende og historiske love tages der hul på det lovmæssige rugbrødsarbejde, som skal understøtte den grønne omstilling.

Det sker dels med en ændring af loven om fjernkøling, dels med den storstilede ændring af lov om elforsyning, som skal modernisere elforsyningsloven. Endelig vil der i november blive stillet forslag om ændring af lov om varmeforsyning, så afgifterne på overskudsvarme i fjernvarmeforsyningen fjernes.

Appendiksernes forår

Hvor der i efteråret tages fat på de helt store omkalfatrende tiltag på energiområdet, vil der i foråret blive fremsat en række mindre lovforslag, der i højere grad hører under forsynings- og klimaområdet.

Det gælder eksempelvis en ny hovedlov om udlevering af ledningsoplysninger, en ændring af vandsektorloven, en ophævelse af forbrugeres tilslutnings- og forblivelsespligt til gasdistributionsnettet, samt nye rammer for kommunal behandling af genanvendeligt affald. 

Foråret bebuder dog også en justering af åben dør-ordningen for vedvarende energianlæg på havet. Det primære formål med den justering er at styrke kommunal opbakning til kystnære parker.

Endeligt vil der i februar blive stillet forslag om en ændring af loven om anvendelse af Danmarks undergrund med det formål at bane vejen for de CCS-projekter, der i løbet af det seneste år har taget form i Danmark. Konkret vil lovforslaget give ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om geologisk lagring af CO2 på under 100 kiloton med henblik på forskning og produktudvikling.

Før det er muligt, skal geologisk lagring, transport, import og eksport af CO2 dog lige gøres lovligt. Det sker i Miljøministeriet, hvor en ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet vil blive fremført i november 2021. Her tjener Norge som et eksempel på, at man ikke skal tage for let på legislative vejbump, når det gælder CO2-lagring.

Det var først efter et tiårigt slagsmål, at der i efteråret 2019 blev givet grønt lys til at blødgøre reglerne i Londonprotokollen, som forhindrer import og eksport af affaldsstoffer såsom CO2.

Det vil regeringen i folketingsåret

Fjernvarmen advarer om McKinsey-tilstande i nyt lovforslag