Medie: Afgørende oplysninger manglede i regeringens minkredegørelse

Regeringens egen granskning af forløbet, hvor det blev besluttet at aflive alle mink, mangler flere afgørende oplysninger, viser en gennemgang foretaget af medie.
Minksagen kom til at koste daværende fødevareminister Mogens Jensen ministerposten. | Foto: Jens Dresling
Minksagen kom til at koste daværende fødevareminister Mogens Jensen ministerposten. | Foto: Jens Dresling

Regeringens egen redegørelse af håndteringen af minksagen har flere mangler. Det viser en redegørelse, som Berlingske har foretaget, og som viser, at flere kritiske møder og opkald ikke er blevet registreret i redegørelsen, der blev offentliggjort 18. november 2020.

Det gælder blandt andet et møde 6. november - to dage efter pressemødet, hvor daværende fødevareminister Mogens Jensen deltog i et møde med sin departementschef, særlige rådgiver og pressechef.

Under et punkt på dagsordenen "Kompensationssporet" fremgår det, at "der skal tilvejebringes tilstrækkelig hjemmel til at kunne håndtere besætningerne uden for zonerne", men denne oplysning fik Mogens Jensen først dagen efter ifølge ham selv.

Det er blot en ud af flere oplysninger om forløbet, som ikke er blevet oplyst, og det burde de ifølge professor.

"Jeg vil vurdere, at oplysningerne burde have været med for at give Folketinget det bedst mulige beslutningsgrundlag. Den slags redegørelser skal være så dækkende som muligt. Og det er klart, at den viden, som har været på de øverste ledelsesniveauer i ministerierne, selvfølgelig er interessant i sådan en redegørelse," siger Sten Bønsing, professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, til mediet om de manglende oplysninger.

Berlingske har spurgt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvorfor de nævnte oplysninger ikke er med i regeringens redegørelse. Ministeriet svarer skriftligt:

"Forespørgslen vedrører Minkkommissionens undersøgelse, og ministeriet har derfor ikke mulighed for at kommentere på henvendelsen af principielle grunde."

En granskningskommission om forløbet starter sine afhøringer i dag torsdag.

Danske Minkavlere angriber grundlaget for forlænget forbud

Flertal vil forlænge minkforbud med et år

Mette Frederiksen skal afhøres om mink sidst på året 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også