S-regeringens reformplan kan mangle mindst en halv milliard kr., fordi indtægterne fra en øget aktieskat er sat kunstigt højt. Det skriver Børsen.

I dag er skatten på aktieindkomst 27 pct. for de første 56.500 kr. og 42 pct. på resten. Regeringen vil øge den høje sats til 45 pct. Topskatteydere betaler 42 pct. af positiv nettokapitalindkomst fra eksempelvis renter. Denne vil regeringen også hæve til 45 pct.

Beregninger fra tænketanken Kraka viser, at provenuet på skattestigningerne, som S-regeringen regner med at få 860 mio. kr. for, er mindst en halv milliard kroner lavere, skriver Børsen.

"Man overvurderer det provenu, som man kan vente, når man hæver skatten på aktieindkomst. Ifølge vores beregninger kan regeringen kun vente omkring 150 mio. kr. i kassen fra den del af forslaget, der handler om aktieskat, hvor de ellers indregner 650 mio. kr.," siger økonom i tænketanken Kraka Thomas Damsgaard Tørslev.

En stor gruppe danskere ligger ifølge Kraka lige under det knæk på 56.500 kr., hvor satsen på 27 pct. slutter og den på 42 pct. begynder, fordi de da har mulighed for at tilpasse indkomsten, skriver avisen.

Hvis man ligger lige over knækket, har man grund til at forsøge at komme under, så man undgår den højere skat, siger Thomas Damsgaard Tørslev til Børsen.

Ifølge avisen peger et tidligere folketingssvar fra Skatteministeriet i samme retning ved at nævne, at den højere beskatning vil have en række afledte effekter på opsparing og porteføljesammensætning, der kan påvirke de offentlige finanser negativt.

Skatteministeriet fastholder dog, at den øgede aktieskat vil give 650 mio. kr. Finansordfører i Socialdemokratiet Christian Rabjerg mener heller ikke, at regeringen overdriver, skriver avisen.