Danmark sender 100 millioner klimakroner til klodens fattigste
Når FN-landene tager fat på anden uge af klimakonferencen COP26, vil udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) meddele et dansk bidrag på 100 millioner kroner til klodens mindst udviklede lande.
Partierne bag finansloven for 2021 er blevet enige om, at klimapuljen skal gå til en fond for de mindst udviklede lande (LDCF) under FN’s Klimakonvention. Det er mestendels afrikanske lande, som får del i midlerne.
"De fattigste lande, som vi fokuserer på her, udleder ikke ret meget CO2. Men de oplever ekstremt hårde konsekvenser af klimaforandringerne," siger Flemming Møller Mortensen.
Sammenlignet med sidste år falder Danmarks bidrag til fonden. I 2020 havde man afsat 150 millioner kroner.
"Det var det, man kunne blive enige om i finanslovsforhandlingerne," siger udviklingsministeren.
Der er tale om ekstra midler i forhold til udviklingsbistanden.
Flere penge skal øremærkes til klimatilpasning
Da puljen til de fattige lande blev besluttet for nogle år siden, betød det, at udviklingsbistanden steg med 0,01 procentpoint til 0,71 procent af bruttonationalindkomsten (bni), der viser et lands samlede indkomst.
Både ngo'er og FN har bedt de rige lande øremærke en større del af deres bistand til klimatilpasning. Danmark har valgt at gå foran på den del med et mål om, at klimatilpasning skal udgøre 60 procent af bistanden i 2023.
"Der er stor interesse i at finde finansiering til klimabistand. Men mest til reduktionsdelen (reduktion af drivhusgasser, red.). Overordnet set kan man sige, at de lande, der forurener mest, er ikke dem, som står med de største konsekvenser af klimaforandringerne. Det er lige modsat," siger udviklingsministeren.
De rige lande gav for godt ti år siden et løfte om årligt at mobilisere 100 milliarder dollar til de fattige lande fra 2020. Det løfte måtte de udskyde. Kort før COP26 var meldingen, at man fra 2023 vil leve op til løftet.
I den seneste opgørelse ligger bidraget ifølge OECD, når alt tælles med, på omkring 80 milliarder dollar. Men for få af de penge går til tilpasning, er meldingen fra klimaorganisationer og ngo’er.
LDCF udvælger modtagere og fordeler pengene. Fonden fokuserer ifølge ministeren på de prioriteter, som regeringen har for udviklingsbistanden: De fattigste, de mest sårbare og de mest kriseramte områder.
Pengene skal blandt andet sikre bedre adgang til vand, som i mange lande er et kritisk problem.
En gennemsnitstemperaturstigning på 1,5 grader celsius er allerede en realitet i nogle afrikanske lande og har medført mere tørke med deraf følgende negative konsekvenser. Tørke er en af hovedårsagerne til intern fordrivelse og menneskeflugt til nabolande.
Over 40 lande indgår aftale om at udfase kulkraft inden 2050
Meningsmåling viser stor folkelig opbakning til at bekæmpe klimaforandringerne
