Justitsministeriets departementschef undsagt af medarbejder

Justitsministeriets departementschef og en medarbejder er uenige om, hvornår han kendte til manglende hjemmel.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Lørdag bredte uenigheden sig i Minkkommissionen. En afdelingschef under Justitsministeriets departementschef, Johan Kristian Legarth, modsagde således direkte sin chef om, hvornår han blev orienteret om manglen på lovgrundlag til at aflive alle mink.

Afdelingschefen, Anne-Mette Lyhne Jensen, forklarede for kommissionen, at hun i en telefonsamtale 5. november orienterede Johan Kristian Legarth om, at der var gang i arbejdet med at lave en hastelov, fordi der manglede hjemmel.

Departementschefen selv forklarede fredag, at han først hørte om det 8. november.

Han forklarede, at han troede, at hastelovforslaget handlede om noget andet og ikke om selve aflivningen.

Lørdag forklarede Anne-Mette Lyhne Jensen, at samtalen fandt stede 15.30 eller 16.00 5. november. Tidligere på dagen har hun været inde over, at Justitsministeriet ikke kan tilsidesætte vurderingen af, at der ikke er hjemmel.

Hun har samtidig været i samtale med det daværende Miljø- og Fødevareministerium, og hun er bange for, at de vil have Justitsministeriet til at skrive en ny lov.

Derfor vil hun komme Miljø- og Fødevareministeriets departementschef i forkøbet og få sin egen chefs accept af, at en ny lov skal skrives i Miljø- og Fødevareministeriet.

Da kommissionen bad hende gengive Johan Kristian Legarths reaktion under telefonsamtale, fortalte hun, at han vist gav et "nå".

Johan Kristian Legarth var fredag bekendt med, at de to var uenige om, hvornår han blev orienteret. Han mener ikke, at samtalen nåede til hjemmel til aflivning:

"Det er ikke tilfældet i min oplevelse af samtalen," sagde han.

"Anne-Mette er et ualmindeligt fornuftigt menneske. Det ser ud til, at hun på det her punkt, husker noget andet."

Derimod mener han altså først, at han bliver bekendt med, at der skal skabes nyt lovgrundlag til at aflive alle mink 8. november.

Fødevarestyrelsen savnede hjælp til at stoppe minksmitte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også