Skat har mere end 400 ansatte til at rydde op i millioner af fejl

Over 400 mand er ansat til at rydde op i mere end 14 mio. fejlbehæftede gældsposter i Skat. Forbundsformand vil have eftergivelse, men det afviser minister.
Skatteminister Morten Bødskov er ikke klar til at lade skyldnere få eftergivet gælden. | Foto: Jens Dresling
Skatteminister Morten Bødskov er ikke klar til at lade skyldnere få eftergivet gælden. | Foto: Jens Dresling

Skat har mere end 14 mio. fejlbehæftede gældsposter, hvor over 400 mand arbejder på oprydningen, mens der der stadig kommer nye ind, og det er frustrerende for de ansatte, lyder det fra Jørn Rise, formand for de 2400 ansatte i skatteforvaltningen organiseret under Dansk Told & Skatteforbund, til Berlingske.

"Politikerne må diskutere, om man stadig skal efterleve princippet om, at hver krone skal inddrives – eller om det er tid til at slå en streg over gælden. Ellers vokser gælden bare videre, og så skal man løbende tilføre flere medarbejdere til at håndtere den for at opfylde retfærdighedsprincippet om, at enhver skal svare sit," siger Jørn Rise til avisen.

Det er dog ikke et princip, skatteminister Morten Bødskov (S) er klar til at gøre op med.

"Det er helt centralt for regeringen, at enhver svarer sit. Skylder man penge til det offentlige, skal man betale pengene tilbage. Det er meget enkelt. Slipper nogen udenom blot ved at lade være med at betale, sætter vi tilliden og lysten til at betale til velfærdssamfundet over styr," skriver han til avisen.

Skattestyrelsen får lov at tjekke visse overførsler i MobilePay 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også